Home / Generalforsamling 2018 / Ny minister glæder sig til samarbejdet

Ny minister glæder sig til samarbejdet

Den ny fiskeriminister, Eva Kjer Hansen (V) var glad for at kunne deltage i Danmarks Fiskeriforenings generalforsamling fredag den 4. maj på Hotel Vejlefjord, selv om det kun var hendes tredje dag som minister.

– Jeg kunne ikke ønske mig en bedre start, end at komme til generalforsamling her i Fiskeriforeningen, lød det fra Eva Kjer Hansen, da hun stod på talerstolen.

Hun glæder sig også til det kommende samarbejde med fiskeriet, og lagde vægt på, at dialog er vejen frem.

Den omtalte ressourceskat kom ministeren også ind på i sin tale på Danmarks Fiskeriforenings generalforsamling.

– Jeg går ikke ind for at indføre ressourceskat i dansk fiskeri. Det er ikke vejen frem, sagde Eva Kjer Hansen.

Læs mere fra Danmarks Fiskeriforenings generalforsamling

Det danske ålefiskeri fik også et par ord med på vejen af den ny fiskeriminister.

– det er vigtigt, at vi får reddet det danske ålefiskeri. Bestanden er presset, så alle skal bidrage, men man skal passe på med bare at beskylde erhvervet. Det er en forfejlet tilgang, sagde Eva Kjer Hansen.

About Claus Kirkegaard

journalist, telefon 7610 9666