Home / Fiskebranchen / Nyt medlem af fiskemelsforeningen

Nyt medlem af fiskemelsforeningen

Jesper Korsholm, direktør for Bioceval Danmark.jpg

Jesper Korsholm, direktør for Bioceval Danmark.jpg

Bioceval Danmark er blevet associeret medlem af Marine Ingriedients Denmark pr. 1. Januar 2015. Selskabet er ejet af den tyske Saria-koncern, der arbejder med indsamling og genanvendelse af animalske og organiske biprodukter, blandt andet fra fiskeindustrien.

Virksomheden er af en lidt anden type end de øvrige medlemmer af fiskemelsorganisationen. Den opkøber nemlig ikke fisk direkte hos fiskerne, men derimod hos fiskeindustrien. Samlet får Saria-koncernen mellem 225.000 og 250.000 tons biprodukter fra fiskeindustrien, og det bliver processeret på en af de tre fiskemelsfabrikker, koncernen ejer.

– Vi har fiskemelsfabrikker i Spanien, Frankrig og i Tyskland. I Tyskland er der yderligere en fabrik som processerer human godkendt fiskeolie og fiskeprotein pulver, siger Jesper Korsholm.

Jesper Korsholm fortæller, at der er undtagelser omkring hele fisk. Fisk, der er blevet kasseret til human produktion, kan indgå i produktionen ligesom der også øjnes en markedsmulighed for den andel af fisken, der landes under mindstemålet i det nye regelsæt for discard.

Bioceval Danmark har valgt at blive medlem af Marine Ingrediens Denmark.

– Vi mener, der er nogle topics, som vi gerne vil løse med vores kollegaer i industrien. Og derfor har vi søgt om at blive associeret medlem, siger Jesper Korsholm.

Jesper Korsholm er direktør for Bioceval Danmark, og selskabet har adresse i Løsning, som er søsterselskab i Saria-koncernen.

 

 

About Rene Dandanell

Redaktør Fiskeritidende | Tlf. 76 10 96 60 | Mobil 24 41 69 30