Home / Indland / Nyvalg til kystfiskerudvalget i et område

Nyvalg til kystfiskerudvalget i et område

Marstal Fiskerihavn 2010  (2)Torsdag er sidste frist for afgivelse af stemme på den person, der skal repræsentere området Syd- og Østjylland samt Fyn i Kystfiskerudvalget. Der er to kandidater, der bejler til posten kystfiskerudvalget. Den ene er Simon Hammer Pedersen fra Fåborg, mens den anden er Torben Peter Petersen, Kerteminde.

Det er den plads, som Allan Monrad fra Bønnerup efterlod, da han for få uger siden forlod udvalget, der skal besættes med en ny repræsentant.

I modsætning til de andre områder, hvor der var flere kandidater opstillet i første omgang, så var Allan Monrad udpeget som repræsentant for Østjylland, og der var derfor ingen suppleant, der kunne trækkes ind.

I første omgang blev kystfiskerne i Østjyllandsområdet bedt om at udpege kandidater til posten, men indenfor den tid, der var afsat, kom der ingen kandidater. Derfor blev kredsen, hvori der kunne udpeges kandidater, udvidet, og det fik  to kandidater på banen.

Udover den person, der efter stemmeoptællingen fredag er valgt til udvalget, så erstattes de to andre fra udvalget af de suppleanter, der i første omgang blev udpeget. I begges tilfælde har der været spurgt til andre kandidater, men ingen meldte sig. Derfor er Arne Thode Jensen, Hvide Sande, valgt i Kreds Vest, mens Mikael Willum Andersen, Stevns, er valgt som repræsentant på Sjælland.

Baggrunden for nyvalget er, at Søren Jacobsen, Allan Monrad og Reinhardt Schmidt trak sig fra udvalget for et par uger siden.

 

About Rene Dandanell

Redaktør Fiskeritidende | Tlf. 76 10 96 60 | Mobil 24 41 69 30