Østersfisker inviterer Ib Poulsen til dialog

Svend Søe Bonde vil dialogen efter skarp kritik fra fiskeriordføreren

– Dialogens vej er den rigtige vej. Vi skal snakke tingende igennem.

Sådan siger fisker Svend Søe Bonde til Nordjyske Medier og rækker hånden ud til Ib Poulsen (DF), som i den seneste tid har været kritisk overfor både fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) og østersfiskeriet.

Ib Poulsen har beskyldt ministeren for at trække implementeringen af begrænsninger for østerslicenser i langdrag. Samtidig provokerede det Ib Poulsen, at ministeren i efteråret var på besøg i en østersbar, som ejes af østersfisker Svend Søe Bonde, der netop har været kritisk overfor begrænsningerne.

– Det har overhovedet ikke noget med hinanden at gøre. Dagsordenen den dag havde intet med den aftale at gøre. Vi snakkede primært om stillehavsøsters, kort om søstjerne og generelt om smagsoplevelserne med østersen, forklarer Svend Bonde til Skive Folkeblad og tager gerne samme snak med både Ib Poulsen og Simon Kollerup (S).

 

Ib Poulsen fortsætter som fiskeriordfører

Om Ib Poulsen tager imod invitationen er endnu uvist – det svarer han på, når han får den.

Til gengæld har han nu meddelt, at han fortsætter som fiskeriordfører, hvilket han ellers var i tvivl om på grund af uenigheder med fiskeriministeren.

Efter at have talt med gruppeformand Peter Skaarup (DF), er der enighed om, at Ib Poulsen fortsætter som fiskeriordfører

Danmarks Fiskeriforening indtog Foodexpo i Herning

Naturligvis var der lækre fisk på programmet, da Danmarks Fiskeriforening indtog Hal F i Messecenter Herning

Danmarks Fiskeriforening indtog Foodexpo i Herning

Naturligvis var der lækre fisk på programmet, da Danmarks Fiskeriforening indtog Hal F i Messecenter...