Home / Politik / Ole EU vil have ændret regler for pulsforsøg 

Ole EU vil have ændret regler for pulsforsøg 

Holland er blandt de EU-lande, der har taget pulsfiskeri til sig som et alternativ til det traditionelle fiskeri med bomtrawl. Det udnytter de indenfor de grænser, som EU har sat op, og det betyder, at de bl.a. må fiske på forsøgsbasis også i dansk farvand – og det får nu medlem af Europa-Parlamentet, Ole Christensen, til at reagere.

– Jeg synes egentlig, det er fint nok, at Holland afprøver en ny teknologi, der måske kan vise sige at være mindre skadelig for havbunden og mere selektiv. Men jeg er ikke så vild med, at de gør det i danske farvande, når konsekvenserne ikke er helt kendte endnu, skriver Ole Christensen i et nyhedsbrev.

Det er grunden til, at han nu har foreslået et ændringsforslag til Kommissionens forslag om tekniske foranstaltninger – et forslag, der lige nu er til behandling i Europa-Parlamentet. Konkret foreslår han, at det bliver begrænset til den sydlige del af Nordsøen – altså at det reelt kun må ske i hollandsk farvand.

About Kim Vejrup

Kommunikationschef i Danmarks Fiskeriforening kv@dkfisk / (0045) 2019 4678