Home / Jeg mener / PEW er et pivedyr

PEW er et pivedyr

Klumme af Michael Andersen, chefbiolog hos Danmarks Fiskeriforening PO.

Den amerikanskbaserede miljøorganisation PEW gør sig til over for den europæiske fiskeripolitik – men deres videnskab er langt fra så videnskabelig, som de selv mener – det er ikke andet end luft

En af de mindre sjove ting man udsættes for, når man har sit daglige virke i en organisation som arbejder for at forbedre forholdene for det danske erhvervsfiskeri, er de forstokkede holdninger og opfattelser man møder blandt grønne organisationer. Det er som om de har taget monopol på de rigtige holdninger. Hvis man er uenig med dem, så er man modstander af en bedre verden – for de ved hvordan tingene hænger sammen.

For tyve til tredive år siden var det ret nemt at pege på ting i fiskeriet som kunne – og burde – forbedres. Mange bestande var fisket op til – og nok endda ud over – hvad der var bæredygtigt på længere sigt, og alt for mange viste en nedadgående tendens.

Men noget er sket.

I det Nordvestlige Europa (altså den Nordøstlige del af Atlanterhavet) har det stille og roligt ændret sig til det bedre. Nogle gange i kraft af – og nogle gange på trods af – den politik der vedtages i Europa. Ændringerne er sket under store omkostninger for fiskeriet, der målt på antal fartøjer og beskæftigede kun er en skygge af hvad det var for tredive år siden.

Formanden for den rådgivende komite i det internationale havforskningsråd ICES – der ellers ikke er kendt for at være tilbageholdende med dystre forudsigelser om fiskeriet – præsenterede således i sommer på er møde med EU-Kommissionen situationen med disse ord:

”I løbet af de seneste ti til femten år har vi set en generel reduktion i fiskeridødeligheden i Nordøstatlanten og Østersøen. Bestandene har reageret positivt på den reducerede udnyttelse og vi kan se en vækst i de fleste kommercielt vigtige bestande. ”

På trods af denne meget positive vurdering har en miljøorganisation der kalder sig PEW for nyligt publiceret en rapport som de kalder ”Turning the Tide”. Rapporten ”konkluderer”, at det vesteuropæiske fiskeri er dramatisk øget gennem de seneste årtier, at videnskabelige råd tilsidesættes og at mange bestandene i området er kollapset.

Det er interessant at se hvordan mange grønne organisationer påvirker debatten via sådanne rapporter, som de forsøger at få til at fremstå som videnskab. Rapporterne forsøger at give indtryk af at være videnskabelig litteratur, men er det slet ikke.

En videnskabelig artikel sendes normalt ind til et tidsskrift som så finder ”peer reviewers” der vurderer artiklen. Når PEW og andre grønne udgiver en rapport, så finder de selv nogle meningsfæller som får lov til at komme med forslag. PEW skriver endda – på trods af at de selv har gravet nogle folk frem – at reviewerne ikke nødvendigvis er enige i rapportens konklusioner. Det er faktisk også lidt sjovt – hvis det er en videnskabelig rapport kan man vel ikke være enig eller uenig – så er det bare et videnskabeligt resultat.

Der er således normalt ingen såkaldt ”peer review” – altså kvalitetskontrol fra uvildige videnskabelig instanser når de grønne organisationer publicerer deres ofte ”alarmerende resultater”. Selv om man citerer hyppigt fra andre publikationer er der også meget langt mellem de videnskabelige artikler i referencelisten. Man citerer hellere fra egne tidligere debatindlæg – i hvert fald når det drejer sig om centrale konklusioner.

Det er faktisk lidt tankevækkende at vores såkaldte kritiske presse kaster sig ud i en frådende menneskejagt når en minister kommer for skade at nævne at han har lavet en videnskabelig afhandling – som faktisk er godtaget efter helt almindelig procedure på et dansk universitet – mens samme presse kritikløst citerer ”rapporter” fra grønne organisationer uden overhovedet at reflektere over deres manglende dokumentation.

Nu skal jeg på ingen måde antyde, at en udtalelse er usand eller en holdning forkert alene af den grund at det ikke er videnskabeligt underbygget, men omvendt så er det heller ikke rimeligt at man forsøger at lukke munden på kritikere ved at antyde at der er tale om videnskab og at folk der er uenige dermed er uvidende eller endda taler mod bedre vidende. Alle har ret til en menig, men hvis man forsvarer denne mening med rene usandheder, så kan man dårligt forlange at blive taget alvorligt.

Turning the Tides konklusioner er naturligvis det rene vrøvl og som læsere af Fiskeritidende vil vide, så har Europeche – der er en organisation for samarbejde mellem Europæiske fiskeriorganisationer – skrevet til PEW og spurgt om det er fordi de nu ikke længere tror på videnskaben, eller om de har andre årsager til at publicere en så fejlagtig rapport?

Det er ret bemærkelsesværdigt at de grønne organisationer bliver mere og mere firkantede i deres stædige fastholden af at der er noget galt, i takt med at fiskeriet i Nordeuropa er tilpasset de nye tider – og i takt med at den videnskabelige rådgivning er blevet en integreret del af beslutningerne. Nu er de endda blevet så sikre på deres egen ekspertise, at de fornægter den videnskab som de normalt ønsker at følge til punkt og prikke når det drejer sig om at fastsætte kvoter???

I det konkrete eksempel med ”Turning the Tide” og spørgsmålene fra Europeche, ligner PEWs svar nærmest et klassisk eksempel på ”goddag mand økseskaft”. Man skal heller ikke være blind for, at direktøren for PEWs europæiske marine program er tidligere kampagnemedarbejder for Greenpeace. Det er ikke lige hos dem man søger objektivt videnskabeligt input.

PEW forholder sig ikke til essensen – spørgsmålet om hvorvidt de fornægter den videnskabelige dokumentation og vurdering af at det går den rigtige vej – men forsvarer sine synspunkter med henvisning til at de har citeret andre kilder korrekt og at fiskeriet voksede gennem sidste del af det foregående århundrede. Det sidste har de da ret i, men er det relevant når det nu er faldet siden da? De skriver for eksempel, at sild og torsk er kollapset siden 50’erne og at orange roughy (der fiskes i Midt-Atlanten på store dybder) er ved at gøre det samme. Næppe noget der er relevant for fiskeriet i Nordsøen og Østersøen i 2016 – vel?

PEW er en af de senest tilkomne aktører på den vesteuropæiske fiskeripolitiske scene. Udover at være sin egne miljøorganisation, baseret på amerikanske oliepenge, kaster PEW en masse penge efter andreorganisationer med navne som OCEANA, SEAS AT RISK, CLIENT EARTH og mange andre. For os der arbejder med disse grupper til hverdag, er det helt åbenlyst, at det er PEW (dem med pengene) der bestemmer hvad alle de andre organisationer skal sige og mene.

Hvorfor miljømissionærer fra en amerikansk oliefond kaster millioner af Euro ind i en kamp for at reducere det europæiske fiskeri står tilbage i det uvisse. Der er mange konspirationsteorier i omløb og jeg skal ikke trætte læsere der er nået så langt som hertil i mine beklagelser, med at liste dem op. Jeg har dog ladet mig fortælle, at hvor flertallet af den vestlige verdens befolkning i undersøgelser tidligere har givet udtryk for at de anså olieindustrien for at være den største trussel mod verdenshavene, så er det nu fiskeriet der anses som værende den største trussel.

PEW Charitable Trust gør i øvrigt meget godt i denne verden – hvorfor i alverden kaster de sig over et europæisk fiskeri som er på rette vej? Og når de nu har valgt at engagere sig i det vesteuropæiske fiskeri – hvorfor gør de det så på en måde som er så negativ? For mig at se bidrager de ikke med noget positivt overhovedet. Det de forsøger at bringe til torvs er ikke engang rigtigt.

PEW er faktisk et pivedyr. Man trykker dem på maven og der kommer en lyd, men det er ikke andet end luft. Det kan være det giver bobler i badet, men noget meningsfyldt indhold giver det ikke. Se bort fra dem – se på hvilken vej det går – og reager derefter.

 

About Kim Vejrup

Kommunikationschef i Danmarks Fiskeriforening kv@dkfisk / (0045) 2019 4678