Home / Fiskeri / Ph.d.–afhandling har undersøgt snurrevods påvirkning på økosystemet

Ph.d.–afhandling har undersøgt snurrevods påvirkning på økosystemet

Thomas Noack, DTU Aqua skal i næste uge forsvare en ph.d.-afhandling, som har undersøgt snurrevodsfiskeriet påvirkning på økosystemet. I 2014 startede projektet “Snurrevod – Økosystemeffekter af fiskeri” for at etablere en bedre videnskabelig forståelse omkring snurrevodsfiskeriet og dets virkninger på økosystemet. Ph.d.-projektet har samtidig udviklet metoder og udstyr, der kan anvendes til at indsamle mere detaljerede oplysninger i fremtiden.

Afhandlingen har sammenlignet fangstprofiler for snurrevodsfartøjer og bundtrawlerne. Her påviser den Ph.d. studerende at snurrevoddet har en fordel på relativt flade bundforhold, men det ikke er så fleksibelt som trawlet er i andre områder. Den brede information, som er skabt gennem afhandlingen, vurderes at have stor relevans for morgendagens diskussioner om fiskeriet i europæiske farvande, herunder gennemførelsen af den nye fælles fiskeripolitik og dens landingsforpligtelse.

Forsvaret af ph.d.-afhandlingen finder sted den 7. marts i Nordsøen Forskerpark i Hirtshals

 

About Lars Gammelgaard

Journalist/kommunikationsmedarbejder | Tlf. 76 10 96 66 | Mobil 30 58 33 55