Home / Politik / Professor: Embedsmændene fulgte spillet for forvaltningen i dansk og europæisk politik

Professor: Embedsmændene fulgte spillet for forvaltningen i dansk og europæisk politik

Det er en umådelig indviklet sag, skriver tidligere professor i Statskunskab, Jørgen Grønnegård Christensen i en kronik i Weekendavisen, hvor han forsøger at forklare, hvorfor embedsmændene har handlet som de har gjort i sagen om kvotekoncentration. Han har læst den beretning som Rigsrevisionen har fremlagt, og som førte til en skarp kritik fra de politisk valgte Statsrevisorer.

Kritikken er blandt andet gået på, at der ikke var klare regler for, hvordan kvoterne blev på så mange hænder som muligt. I sit indlæg nævner Jørgen Grønnegård Christensen, at der i bemærkningerne til lovteksten blot stod, at ministeriet skulle fastsætte regler og etablere systemer. Politikerne havde altså ikke sat grænserne op.

”Rigtigt meget er altså overladt til ministeriet, ministeren og embedsmændene”, lyder det fra den tidligere professor i statskundskab.

Og det er en dansk tradition, som har fungeret i mange år, at ministeriet har arbejdet indenfor en ramme, hvor Udvalget for Erhvervfiskeri har været centralt. Og det er sket med flertallets opbakning, lyder det.

”Man har gjort det med åbne øjne, fordi det er en dansk tradition”, skriver Jørgen Grønnegård Christensen og peger på, at fiskeriets regulering har så mange tekniske facetter, at man ikke formår at sætte det på lovs formel.

Derfor vurderer han også, at ministeriet er gået pragmatisk til opgaven med at håndtere kvoterne.

”Det felt, man regulerer, er så kompliceret, at det er svært at formulere præcise og stabile mål. Man har derfor valgt at tilpasse sig på ad-hoc basis”, skriver professoren.

Samtidig peger han på, at ”forhandlingsøkonomien” er en tradition i sektoren, og som et folketingsflertal stedse har accepteret som måden at gøre det på.

Derfor er det ifølge Jørgen Grønnegård Christesen skæbnens ironi, at ministeriets embedsmænd nu er blevet fanget i denne sag.

”For de har handlet i klar overensstemmelse med spilleregler, som de måtte opfatte som politisk accepterede, ja politisk forudsatte i fiskeriloven”, skriver han og peger på, at politikerne krævede regler på området, og at de skulle udformes sammen med erhvervet.

Det er sket i Erhvervsfiskerudvalget, som er nedsat i henhold til fiskerilovens §6.

Han kalder det skæbnens ironi, at ministeriets embedsmænd er blevet fanget i systemet.

”For de har handlet i overensstemmelse med spilleregler”, skriver han.

Han peger på, at ministeriets brøde er den manglende opbygning af informationssystemer og registre, men det strider modsat mod den måde, som forvaltningen er bygget op på, at man snakker sig til rette , og det er ikke kun i dansk men også europæisk tradition indenfor politik, nævner han. Men den måde giver også muligheder for det som er blevet kaldt ”kreative huller”, påpeger han.

”Jo tættere man regulerer inden for en planøkonomisk ramme, som det er tilfælet for dansk og europæisk økonomi, jo flere tilskyndelser skaber man til, at forhandlingsøkonomiens parter søger efter de ”kreative huller”, som giver økonomisk gevinst,” skriver Jørgen Grønnegård Christensen i slutningen af sit indlæg i Weekendavisen.

Fakta

Jørgen Grønnegård Christensen er uddannet cand. scient. pol og har i en lang årrække været ansat som professor ved Aarhus Universitet. Jørgen Grønnegård Christensen har beskæftiget sig med området offentlig forvaltning, og han er ofte blevet interviewet af journalister som ekspert på området for offentlig forvaltning.

 

 

About Rene Dandanell

Redaktør Fiskeritidende | Tlf. 76 10 96 60 | Mobil 24 41 69 30