Home / Økonomi / Ringkjøbing Landbobank lander bedste resultat nogensinde

Ringkjøbing Landbobank lander bedste resultat nogensinde

Ringkjøbing Landbobank, der har etableret en særlig fiskeriafdeling, kom ud af 2016 med et rekordresultat

Ringkjøbing Landbobank er en af den gode håndfuld banker i Danmark, der med en særlig fiskeriafdeling satser helhjertet på fiskeriet. Det er nok ikke alene derfor, at bankens regnskab for 2016 viser det bedste resultat nogensinde. Men det har nok i hvertfald ikke skadet resultatet, at banken satser på fiskeriet.

Regnskabet viser et resultat før skat på til 661 mio. kroner. En stigning på 12%.  Resultatet før skat er det bedste i bankens historie, hvilket bankens ledelse ikke overraskende anser for meget tilfredsstillende. Resultatet kommer efter en stigning  i udlån på 3% og i indlån på 8%. Samtidig kan banken glæde sig over, at nedskrivningerne på dårlige udlån er faldet til 48 mio. kroner i 2016, og at man kan drive banken med en lav omkostningsprocent. Ringkjøbing Landbobank kan også bryste sig med, at kunderne har udtrykt stor tilfredshed  og stor vilje til at anbefale banken til andre. Ledelsen forventer en fortsat vækst i 2017

About Lars Gammelgaard

Journalist/kommunikationsmedarbejder | Tlf. 76 10 96 66 | Mobil 30 58 33 55