Home / Fiskeri / Sikkerheden til søs er øget

Sikkerheden til søs er øget

For 15 år siden forliste eller kæntrede typisk op mod 20 danske fiskefartøjer, men i dag er det reduceret til, at der slet ikke sker forlis eller kæntringer til søs af danske fiskefartøjer. I 2015 var der således hverken forlis eller dødsfald som følge ulykker af fiskere til søs, og det er første gang nogensinde, lyder vurderingen fra Søfartsstyrelsen.

Ifølge DR Midt & Vest, der har fået fat i oplysninger hos Søfartsstyrelsen, så skyldes den meget positive udvikling blandt andet to ting: Danske fiskere tænker sig mere om, og der er øget kontrol med fiskeskibene.

– Blandt fiskerne ser vi en helt anden kultur omkring sikkerhed, end vi gjorde for 20 år siden, siger Lars G. Nielsen, der er synschef hos Søfartsstyrelsen, til DR Midt & Vest, der også oplyser, at der i hvert af årene 2013 og 2014 kun skete et forlis hvert af årene.

Samtidig er antallet af arbejdsulykker også faldet markant – nemlig fra 42 om året til nu kun 10 hvert år, fortæller DR Midt & Vest.

About Kim Vejrup

Kommunikationschef i Danmarks Fiskeriforening kv@dkfisk / (0045) 2019 4678