Home / Indland / Statsrevisorer kritiserer administration af tilskud

Statsrevisorer kritiserer administration af tilskud

Det er en skarp kritik, som Rigsrevisionen sekunderet af Statsrevisorerne retter mod administrationen af tilskudsordningerne til fiskeriet, de såkaldte EHFF-midler.

Rigsrevisionen har i en undersøgelse for perioden 2014 til 2017 konstateret en så lemfældig administrationskultur, at det har givet problemer i forhold til en række fiskeres tilskud.

– Kritikken ligger i den tunge ende, siger statsrevisorernes formand, Henrik Thorup, der glæder sig over, at der allerede er gjort noget ved problematikken i Udenrigsministeriet, hvor fiskeriet i dag er underlagt. Han nævner, at Fiskeriministeriet i dag har taget godt hånd om sagen, og derfor er kritikken ikke den aller skarpeste.

Læs også: Fiskere kan ikke drages til ansvar

Henrik Thorup brugte efter Statsrevisorernes møde billedet af et fiskenet til at symbolisere administrationen,

– Hvis man forestiller sig et fiskenet. Hvis der er huller i så kan alt gå igennem. Så tager de det op og lukker ned for nettet. Det har man ikke gjort i Udenrigsministeriet, der forvalter området stadigvæk. De har ikke været inde og lave noget fintmasket. Tværtimod. Der er den ene lov efter den anden, der skal følges, de ganske simpelt ikke har fundet ud af er en lov, man skal følge. Man har sat nationale emner op i stedet for. Man har ment, man kunne gøre det på nationale forhold, siger Henrik Thorup og nævner, at det er gået ud over fiskere.

– Den måde, vi har oplevet det på, er katastrofal. Det er nærmest et lotteri, man har deltaget i, konstaterede Henrik Thorup.

Læs mere her: Fem sager er politianmeldt

Statsrevisorerne har givet udtryk for kritik af administrationen af tilskudsordningerne til fiskeriet. Foto: René Dandanell.

 

About Rene Dandanell

Redaktør Fiskeritidende | Tlf. 76 10 96 60 | Mobil 24 41 69 30