Home / Økonomi / Støtteordning for yngre fiskere: Sådan gør du!

Støtteordning for yngre fiskere: Sådan gør du!

Den endelige bekendtgørelse er nu offentliggjort – den 30. juni – og den vil blandt andet kunne ses på Fiskeafgiftsfondens hjemmeside fra den 3. juli.

I forbindelse med, at de politiske partier vedtog tilskudsordningen blev det samtidig besluttet, at tilskudsordningen skal administreres af Fiskeafgiftsfonden, der til daglig administreres af Danmarks Fiskeriforening PO.

Ud over bekendtgørelsen kan man på Fiskeafgiftsfondens hjemmeside finde vejledninger, skemaer mv. den fra den 3. juli.

Yngre fiskere kan nu søge støtte til etablering

Ansøgninger kan fra den 3. juli løbende sendes via e-mail til Fiskeafgiftsfonden (fiskeafgiftsfonden@dkfisk.dk) eller via e-Boks indtil den 1. august 2019, eller så længe der er midler at yde tilskud af.

Det forventes, at behandlingen af de første ansøgninger sker i bestyrelsen i Fiskeafgiftsfonden i slutningen af september 2017. Det er vigtigt at pointere, at man kun kan komme i betragtning til tilskud, hvis man har indsendt sin ansøgning om tilskud og modtaget en kvittering fra Fiskeafgiftsfonden for modtagelsen, inden man har købt fartøj eller en andel heraf.

About Kim Vejrup

Kommunikationschef i Danmarks Fiskeriforening kv@dkfisk / (0045) 2019 4678