Strukturændring i Fiskeristyrelsen

Fiskeriministeren vil ruske op i forvaltningen med en række ændringer, bl.a. to nye enheder

Som opfølgning på Rigsrevisionens og Kammeradvokatens kritik af administrationen på fiskeriområdet, styrkes Fiskeristyrelsen nu yderligere.  Undersøgelserne viste, at der var behov for en bedre forvaltningskultur i alle dele af Fiskeristyrelsen – herunder også i den regionale kontrol.

– Vi har set en række eksempler på sager, hvor sagsbehandlingen har været stærkt kritisabel. Det skal vi have gjort op med. Der er behov for en bedre forvaltningskultur i hele Fiskeristyrelsen. Det har vi allerede taget fat på, og med denne organisationsændring styrker vi forvaltningen og ledelsen yderligere. Samtidig er den et opgør med den kultur, der tidligere har været i administrationen, lyder det fra fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) i en pressemeddelelse.

 

To nye enheder

Fiskeristyrelsen etablerer to nye organisatoriske enheder: Regional kontrol Øst og Regional kontrol Vest, med ansvar for fiskerikontrollen til lands og til vands.

De to nye enheder vil blive ledet hver især af en kontorchef, som refererer direkte til direktøren for Fiskeristyrelsen, Nanna Møller. Samtidig styrkes Fiskeristyrelsens juridiske kompetencer med ansættelsen af yderligere to jurister.

– Den nye organisation skal styrke kontrollen og sikre kvalitet i styrelsens behandling af sagerne igennem hele processen – fra fysisk kontrol til afgørelse. Fiskeristyrelsen arbejder med et kompliceret regelsæt, og det er afgørende for borgernes retssikkerhed og tillid til myndighederne, at reglerne bliver forvaltet korrekt, ensartet og på et solidt grundlag, siger fiskeriminister Eva Kjer Hansen.

Organisationsændringen træder i kraft d. 1. maj 2019.

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at mindske CO2-udledningen

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at...