Arbejdsulykke i Strandby: Medarbejder får nu erstatning

Højesteret har afgjort, at Grenaa Lossekompagni skal betale erstatning til Nick Vejle, der fik en hjerneskade under en ulykke i Strandby

Grenaa Lossekompagni skal betale erstatning til pumpemanden Nick Vejle, som i 2014 blev hjerneskadet efter en alvorlig arbejdsulykke på havnen. 

Det har Højesteret besluttet, skriver Nordjyske. Han har ret til 355.000 kroner i erstatning.

Ulykken skete d. 4. august 2014 i Strandby Havn, hvor to fiskere omkom i lastrummet på en fiskekutter. Nick Vejle arbejdede som pumpemand på havnekajen og sugede industrifisk fra kutteren over i en lastbiltank. Da han hørte et nødråb fra fiskekutteren, hoppede han ned i dens lastrum for at redde de to nødstedte fiskere. I lastrummet faldt han selv bevidstløs om i dampene af svovlbrinte, og fiskerne omkom.

Nick Vejle har undervejs i sagen forklaret, at han ikke vidste, at fisk kunne afgive giftige gasser og havde ikke fået at vide, at han kun måtte blive på kajen, har han forklaret.

At hans arbejdsområde netop var på kajen og ikke i kutteren, er ellers en pointe, som arbejdsgiveren tidligere har understreget. Men Højesteret peger i sin dom på, at Grenaa Lossekompagni udfører arbejde, hvor last tages op fra lastrum, og hvor virksomhedens ansatte selv kan befinde sig i netop lastrummet. Desuden skriver Højesteret, at selskabet er bekendt med risikoen for forgiftning og iltmangel på en fiskekutter.

Sagen har tidligere været for Retten i Hjørring, hvor arbejdsgiverne blev dømt til at betale erstatning. Grenaa Lossekompagni ankede dommen, men landsretten kom frem til samme resultat som byretten. Herefter kom sagen for Højesteret. 

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene er forsvundet i de indre farvande

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene...