Fiskeolie giver bedre indlæring

Regelmæssig indtagelse af fiskeolie giver markant fremgang på indlæringskurven for børn, viser ny svensk undersøgelse

Fisk smager godt, og er en fremragende kilde til protein og sunde fedtstoffer.

At fisk også er guf for hjernen og indlæringen er netop blevet dokumenteret i en svensk undersøgelse, skriver ugeavisen Køge Onsdag.

Her har man påvist, at børns læsefærdigheder bliver bedre, når de får flere omega 3 og omega 6-fedtsyrer i kosten – noget, som fisk og især fede fisk som sild, makrel og laks er rige på. 

Undersøgelsen, som er offentliggjort af Journal of Child Psychology and Psychiatry, har set på godt 150 svenske skolebørn i 9-10-årsalderen på tredje klassetrin. Efter at have fastslået børnenes læseniveau, fik halvdelen af børnene gennem tre måneder serveret kosttilskud i form af kapsler med Omega 3 og Omega 6-fedtsyrer, mens den anden halvdel af børnene fik kapsler med neutral olie.

Efter de tre måneder blev børnenes læsefærdigheder analyseret igen, og her viste det sig, at børnene med Omega 3 og Omega 6-kapsler havde fået en markant forbedring i forhold til de børn, der blot fik almindelig olie.

Thyborøn Trawldoor erhverver færøske Rock Trawl-doors

Thyborøn Trawldoor har for kort tid siden overtaget den færøske virksomhed Rock Trawldoors. Det skriver det norske medie Fiskerimagasinet. Rock Trawl-doors har længe haft...

Thyborøn Trawldoor erhverver færøske Rock Trawl-doors

Thyborøn Trawldoor har for kort tid siden overtaget den færøske virksomhed Rock Trawldoors. Det skriver...