Home / Indland / Tobissæsonen synger på sidste vers

Tobissæsonen synger på sidste vers

Apriltobis 12 2 OI Foto

De danske fiskere mangler cirka at fange 22.000 tons tobis, før kvoten er fisket op

Tobissæsonen klinger helt tydeligt af nu med aftagende landinger. Siden fiskeriet efter tobis startede 1. april har de danske fiskere, landet næsten 200.000 tons tobis, og mangler således at fange cirka 22.000 tons af kvoten. Det fremgår af tal fra Fiskemelsforeningen.

Fiskeriet har nu været i gang i godt 13 uger, og i en periode  lå de ugentlige landingerne stabilt på mellem 20.000 og 27.000 tons , men nu er  landingerne aftaget væsentligt. Det er et scenarie, der også er set i tidligere års tobisfiskeri på dette tidspunkt af året.

I område 1, som er den vestlige Nordsø, hvor de vigtige fiskepladser ved Dogger Banke indgår, resterer der nu ni procent af kvoten, svarende til 14.000 tons. I område 2, som er i den sydlige del af Nordsøen er cirka 74 procent af kvoten fisket op, mens der i område tre, som er i den nordlige del af Nordsøen og Skagerrak  mangler 19 procent af kvoten.

image006

Akkumulerede tobislandinger fra danske fiskere siden 1. april 2013

 

 

kurve uge 13

Danske fiskeres ugentlige landinger af tobis siden 1. april 2013

About Lars Gammelgaard

Journalist/kommunikationsmedarbejder | Tlf. 76 10 96 66 | Mobil 30 58 33 55