Home / Fiskeri / Tryghed skal genskabes efter Hvide Sande-ulykker

Tryghed skal genskabes efter Hvide Sande-ulykker

RI 344 Mikkel-Louise ramte i oktober en af molerne i Hvide Sande
Foto: Ebbe Hansen

– Vi har brug for at gå genskabt trygheden. Der er ingen tvivl om, at vi gerne vil have fiskerne i havnen. Vi har brug for dem og deres fisk i havnen, hos servicevirksomhederne og i fiskeindustrien.

Sådan lyder meldingen fra havnechef i Hvide Sande, Steen Davidsen, efter to fartøjer i oktober kolliderede med sydsolen. RI 344 Mikkel-Louise og S 549 Birgitte ramte molen bl.a. på grund af en kraftig havstrøm. Ingen kom til skade, men fartøjerne er medtaget og fiskerne bekymret. Og det gælder også for havnechefen, som tager situationen meget alvorligt, og nu arbejder på en løsning.

Ulykkerne er straks blevet drøftet med havnens bestyrelse, i det rådgivende udvalg og i en ny hurtigt arbejdende gruppe.

– På kort sigt handler det om bedre og tættere kommunikation mellem havnevagt og skipper, så der er større bevidsthed om forholdene især i dårligt vejr, siger Steen Davidsen.

De vil evt. fraråde indsejling under ekstreme vejrsituationer, men det afhænger helt af undersøgelsernes udfald, påpeger havnedirektøren. Forslaget hilser Jesper Juul Larsen, formand for Sydvestjysk Fiskeriforening, velkommen:

– Der er ikke tale om en enlig svale, så vi anbefaler, at havnen griber til handling. Der brug for en klar procedure for, hvad man gør, når det blæser meget – og på længere sigt for ordnet problemerne med molen, siger Jesper Juul Larsen.

Ydermolen blev fornyet i 2013, da den tidligere konstruktion sendte sand ind i indsejlingen og dermed mindskede sejldybden.

About Line Dalgaard Jensen