Home / Bilag 6 / Vilkår for fiskeri af visse industriarter

Vilkår for fiskeri af visse industriarter

Udenrigsministeriet, Fiskeristyrelsen, har udsendt bilag 6 med meddelelse om Vilkår for fiskeri af visse industriarter i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen:

Med virkning fra og med den 1. januar 2019 gælder følgende vilkår for fiskeri af visse industriarter i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen.

Fiskeri af brisling og sperling i Nordsøen
Fartøjer der fisker brisling og/eller sperling i Nordsøen må maksimalt have 20 % bifangst af andre kvoterede arter pr. landing. Hvis denne bifangstgrænse overskrides på 2 på hinanden følgende landinger, eller 3 gange i alt, eller hvis bifangsten af andre kvoterede arter i en enkelt landing overskrider 30 %, må fartøjet ikke udøve nogen form for fiskeri i 15 dage umiddelbart efter den seneste landing. Såfremt vilkåret ikke overholdes, medfører det inddragelse af fartøjets industritilladelse med tilsvarende fradrag af årsmængder. Efter enhver periode på minimum 15 dage, hvor fartøjet ikke har udøvet fiskeri, medregnes tidligere fangstrejser med overskridelse af de anførte bifangstgrænser ikke.

Fiskeri af brisling i Skagerrak og Kattegat
Fartøjer der fisker brisling i Skagerrak og Kattegat, skal være optaget på licensliste nr. 9900 ”Forsøgsfiskeri af industriarter i Skagerrak og Kattegat”, og må maksimalt have 25 % bifangst af andre kvoterede arter pr. landing. Hvis denne bifangstgrænse overskrides på 2 på hinanden følgende landinger, eller 3 gange i alt, eller hvis bifangsten af andre kvoterede arter i en enkelt landing overskrider 40 %, må fartøjet ikke udøve nogen form for fiskeri i 15 dage umiddelbart efter den seneste landing. Såfremt vilkåret ikke overholdes, medfører det inddragelse af fartøjets industritilladelse med tilsvarende fradrag af årsmængder. Efter enhver periode på minimum 15 dage, hvor fartøjet ikke har udøvet fiskeri, medregnes tidligere fangstrejser med overskridelse af de anførte bifangstgrænser ikke.

Fiskeri af sperling i Skagerrak og Kattegat
Fartøjer der fisker sperling i Skagerrak og Kattegat, skal være optaget på licensliste nr. 9900 ”Forsøgsfiskeri af industriarter i Skagerrak og Kattegat”, og må maksimalt have 20 % bifangst af andre kvoterede arter pr. landing. Hvis denne bifangstgrænse overskrides på 2 på hinanden følgende landinger, eller 3 gange i alt, eller hvis bifangsten af andre kvoterede arter i en enkelt landing overskrider 30 %, må fartøjet ikke udøve nogen form for fiskeri i 15 dage umiddelbart efter den seneste landing. Såfremt vilkåret ikke overholdes, medfører det inddragelse af fartøjets industritilladelse med tilsvarende fradrag af årsmængder. Efter enhver periode på minimum 15 dage, hvor fartøjet ikke har udøvet fiskeri, medregnes tidligere fangstrejser med overskridelse af de anførte bifangstgrænser ikke.

Fiskeri af brisling i Vestlige Østersø (22-24)
Det er i 2019 ikke tilladt at udøve fiskeri efter brisling i Vestlige Østersø (22-24).

Fiskeri af brisling i Østlige Østersø (25-32)
Fartøjer der fisker brisling i Østlige Østersø (25-32) bortset fra fartøjer, der fisker i henhold til tilladelse nr. 1205, må maksimalt have 20 % bifangst af andre kvoterede arter pr. landing. Hvis denne bifangstgrænse overskrides på 2 på hinanden følgende landinger, eller 3 gange i alt, eller hvis bifangsten af andre kvoterede arter i en enkelt landing overskrider 40 %, må fartøjet ikke udøve nogen form for fiskeri i 15 dage umiddelbart efter den seneste landing. Såfremt vilkåret ikke overholdes, medfører det inddragelse af fartøjets industritilladelse med tilsvarende fradrag af årsmængder. Efter enhver periode på minimum 15 dage, hvor fartøjet ikke har udøvet fiskeri, medregnes tidligere fangstrejser med overskridelse af de anførte bifangst-grænser ikke.

Fixpunkter for sildebifangster i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat 
For 1. kvartal 2019 afsættes indtil videre til industrifiskeriet i Nordsøen 1.000 tons af sildebifangstkvoten, og for industrifiskeriet i Skagerrak/Kattegat afsættes indtil videre 1.000 tons af sildebifangstkvoten. Mængderne administreres som fælles mængder. Skønnes de afsatte mængder opfisket inden udgangen af 1. kvartal, tages der stilling til om fiskeriet kan videreføres.

Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1270 af 30. oktober 2018, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft den 1. januar2019.

About Line Dalgaard Jensen