Af Alfred Fisker Hansen, fisker og formand for Thyborøn Havns Fiskeriforening
Kære regering, kære folketing, og kære EU
Vil du have den mest CO2-venlige proteinkilde – så spis fisk.
Vil du leve sundere – så spis fisk.
Vil du følge de syv kostråd – så spis fisk.
Og vil du være med til at fastholde den fiskerkultur, som Danmark er rundet af fordi vi altid har fisket. Både til vores eget forbrug. Men også solgt videre til andre lande og tjent penge som vi har brugt til at udbygge vores velfærdssamfund med?
Vi er ærlig talt lidt bekymrede for om I kære politikere er med os. Og ikke mindst om I vil os!
Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge jer, om der er en plan for fiskeriet i Danmark? Og for den sags skyld en plan for resten af fiskerne i EU. Set med mine egne og mine kollegaers øjner, minder det, vi ser lige nu mest af alt om afvikling og ikke udvikling af fiskeriet.
I tordner løs mod trawlfiskeriet og I tordner løs mod udledningerne fra landbruget, og giver de to faktorer skylden for alt, hvad der er galt med havmiljøet i havene omkring Danmark. I undlader helt at italesætte udledninger fra de større byer, industrien, jeres egne beslutninger om klapning af havneslam samt problemerne med sæl og skarv.
Husk på
I må ikke glemme, at der kun bliver fisket på ca. en fjerdedel af det danske havareal. Og trawlfiskeriet begrænser sig til omkring 15% af de danske farvande. Så der er altså masser af områder, der er friholdt fra fiskeri. Så hvis havbunden i Danmark har det dårligt, og der mangler nogle søfjer og lignende, så er det ikke fiskeriets skyld!
Fiskeriet bliver i mange kredse set som en modsætning til den grønne omstilling, og det synes jeg er helt forkert. Vi er et af de erhverv, der rent faktisk når i mål med en 70% CO2-reduktion i 2030. Vi har allerede nået 62%. Det er jeg personligt både tilfreds med og stolt af. Det burde I også være, om end det kan være svært at få øje på!
I stedet vælger I at varsle en CO2-afgift, som i virkeligheden vil fjerne forretningsgrundlaget for store dele af fiskeriet, for at realisere en CO2-reduktion på, hvad der svarer til 0,04% af Danmarks samlede udledning. Det sker samtidig med, at sanktionerne imod Rusland, ud over at ramme Rusland, også rammer store dele af erhvervslivet og dermed fiskeriet. Derudover er vi ikke engang landet oven på Brexit endnu, og vi kæmper alle med efterdønninger efter Corona. Så der er udfordringer nok.
Det er, efter min mening, meget sigende for regeringen og støttepartiernes måde at behandle fiskerierhvervet på. Det lader ikke til, at man overhovedet tænker over konsekvenserne for erhvervet.
Fiskekvoter
I forhold til rådgivning og kvotefastsættelse, er det godt nok også svært som fisker at se fornuften. Vi har en lang række bestande, hvor kvoterne ligger langt fra fiskernes oplevelser på havet.
I vestlig Østersø ville man, med en reduktion i torskekvoten på 15%, med de nuværende beregningsmodeller, opnå en stigning i biogydemassen på 40%. Det var ikke godt nok, og I valgte at skære kvoten med 88%.
Og som om det ikke var nok toppede I det lige med et trawlforbud i bælterne.
Torskekvoterne i Nordsøen og Skagerrak er, efter vores mening skudt helt forbi.
Kuller, hvor rådgivningen sagde plus 180% blev til plus 5%, fordi I er bange for bifangst af torsk som I, i øvrigt ikke mener, der er nogen af.
Tobiskvoten er også sat til halvdelen af, hvad skrabetogterne, med de normale beregninger ville give, og brisling er ligeledes sat alt for lavt.
Jeg kunne nævne mange flere arter, hvor I har strammet skruen i forhold til kvotefastsættelsen. I virkeligheden har de fleste bestande i Nordsøen og Skagerrak det rigtigt godt, og det burde være godt at være fisker. I stedet er det usikkerhed og bekymring for fremtiden, der præger fiskerens hverdag.
Alle erhverv har problemer og udfordringer, men der har simpelthen været så mange ting, der er gået fiskerne imod. Vi har brug for, at I som politikere, giver os en tro på fremtiden. For som det har været de sidste år, er det svært at se, hvad meningen er.
Så kære regering, kære EU, kære politikere. Hvad vil I med os?
Har vi en fremtid, hvor vi kan få nogle ordnede forhold, med mere stabile fiskekvoter, der afspejler virkeligheden? Et bæredygtigt økonomisk sundt fiskeri, med plads til udvikling og gode arbejdsforhold for både skipper, reder og ansatte?
