Hvert år ser vi desværre mange skibsbrande, som får katastrofale konsekvenser. Gods, skibe og i værste fald menneskeliv går tabt, og brandene kan forårsage store miljøkatastrofer. Nye tal fra DNV, som er eksperter inden for risikostyring, certificering og rådgivning inden for den maritime industri, viser, at antallet af brande og eksplosioner på skibe steg med 18 procent i 2024. Siden 2014 er stigningen på hele 58 procent. Tallene understreger, at skibsfarten bør øge sikkerheden og gøre en stor indsats for at forebygge brande. Jeg mener ikke, at rederierne har råd til at lade være, og det kræver kun en lille investering at sikre sit skib, udstyr og besætning.
I de fleste tilfælde er løsningen ganske enkel – og billig. Hovedparten af brandene kan forebygges ved at installere simpelt måleudstyr, som slår alarm, før brandene opstår, men det er stadig forholdsvis få skibe, der har den type udstyr, selv om teknologien har været på markedet i flere år. Der findes blandt andet anbefalinger i skibsinspektionsprogrammet SIRE om, at ubemandede rum med fare for højtryksolielækager bør udstyres med olietågedetektorer. Alligevel er det langt fra alle disse skibe, der har dette ombord, og det er et stort sikkerhedsproblem, som hele branchen bør tage langt mere alvorligt.
I dag er der krav om flammedetektorer og røgdetektorer, men disse slår først alarm, når der allerede er en brand, som måske allerede er kommet ud af kontrol. Mere avanceret udstyr kan derimod forebygge, at der overhovedet opstår en brand.
Der er al mulig grund til at være påpasselig. De officielle tal fra branchen viser, at 163 skibe i verdensflåden oplever maskinrumsbrande hvert år, men antallet er reelt markant højere. I branchen tales der om, at antallet formentlig er omkring 500.
Det er svært at forstå, hvorfor måleudstyret ikke er monteret på alle containerskibe, tankskibe, krydstogtskibe, færger og andre typer skibe, der fragter gods og mennesker. En skibsbrand koster i mange tilfælde flere millioner dollars, og i nogle tilfælde kan skibet ikke reddes. Brande i maskinrum er ofte skyld i, at skibe må ligge stille i en længere periode.
Brandene opstår tit i maskinrum, hvor man har de tre elementer i brandtrekanten repræsenteret (brændsel, ilt, varme), og hvor olie under tryk kan danne olietåger, som er den hyppigste brandårsag. Mange af brandene opstår, fordi besætningen ikke opdager, at der er en lækage, før det er for sent. Men hvis de har en olietågedetektor, der registrerer olietåge, som besætningerne hverken kan se eller lugte, bliver der slået alarm i god tid, før situationen bliver kritisk, og hverken gods, skib eller menneskeliv går tabt.
Jeg tror, at den manglende opmærksomhed på sikkerheden til søs skyldes uvidenhed om de mange muligheder for at forebygge brande, men alle bør arbejde for en mere tryg og sikker skibsfart. Rederierne har naturligvis en interesse i at beskytte sine værdier og ikke mindst deres ansatte. Måske er det på tide, at myndighederne øger kravene, så vi begynder at se mere på forebyggelse. Og hvad med forsikringsselskaberne? Hvorfor kræver de ikke, at rederierne beskytter de enorme værdier, som gods og skibe har?
Jeg vil gerne opfordre til, at alle i branchen samarbejder om at øge sikkerheden til søs. Det vil uden tvivl reducere risikoen for tab af værdier og menneskeliv samt risikoen for miljøkatastrofer.
