CO2-afgift vil bremse den grønne udvikling

En CO2-afgift på fiskeriet vil forringe konkurrenceevnen og den grønne omstilling

En CO2-afgift på fiskeriet sætter hele fiskerierhvervet på spil. Det vil sætte en stopper for fiskeriets grønne omstilling og tusindvis af arbejspladser.

De alternative, grønne brændstoffer er under udvikling, men endnu ikke rentable, hvilket betyder, at fiskeriet reelt ikke har noget valg: Fiskeriet er nødt til at betale CO2-afgifter, indtil en grøn løsning er mulig. Det vil give røde tal på bundlinjen og bremse den grønne omstilling.

Det er helt sort!

Sådan lyder det indledningsvis i et debatindlæg på Altinget skrevet af Esben Sverdrup-Jensen, direktør for Danmarks Pelagiske Producentorganisation samt Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.

 

Grønne brændstoffer er endnu ikke en mulighed

En helt grundlæggende forudsætning for en klog CO2-afgift er reelle grønne alternativer, der er langt nok fremme i udviklingen til, at omstilling hertil er et rentabelt alternativ til at udlede CO2.

Derfor vil det være et massivt klimamæssigt selvmål at indføre en CO2-afgift, hvor den eneste mulighed for den enkelte fisker er at betale afgiften, da alternative grønne brændstoffer endnu langt fra er økonomisk bæredygtige. Det vil tvinge danske fiskere på stribe til at stoppe fiskeriet.

En CO2-afgift på fiskeriet vil trykke fiskeriets stadigt grønnere ambitioner og håndtering sammen med 16.000 årsværk og et BNP-bidrag på 13,6 milliarder kroner. I dansk fiskeri er vi klar til at tage vores del af ansvaret for den grønne omstilling.

Derfor foreslår vi, at CO2-afgiften indrettes, så der stadig er danskfangede fisk i kølediskene, regionale fiskeriarbejdspladser på havnene og en reel grøn omstilling af fiskerierhvervet.

Det ser vi frem til at drøfte med politikerne.

 

Du kan læse hele debatindlægget her