Færre og færre fisk på fjorden gør det svært for fiskerne fra Lynæs

Biolog Knud Fischer forklarer, hvorfor fiskeriet er nedadgående i Lynæs

Af Cand. Scient. biolog Knud Fischer forsøger her at give svar på dette spørgsmål:

Hvorfor er der færre fisk på fjorden? Engang var Isefjorden, Roskilde Fjord og Nykøbing Bugt rig på fisk, men det er den ikke længere lyder det fra Lynæs Fiskeriforening 

 

Min konklusion på dette spørgsmål

Som svar på Hans Rasmussens spørgsmål kan det oplyses, at forfatteren har deltaget i mange projekter for at undersøge mulighederne for at udnytte strandkrabberne, samt mængden af krabber. Og  der er meget stærke indicier på, at strandkrabben (Carcinus maenas) er årsagen til de manglende fisk. Strandkrabben findes stort set overalt fra Skagen til Gedser. Undersøgelser viser,  at den samlede bestand af krabber i de indre danske farvande kan være mellem 2 og 300.000 tons – og bestanden er stadig voksende.

Betydningen af krabbernes påvirkning kan sammenfattes således. Krabberne ødelægger fiskeredskaber, ødelægger fangsten og gør det ofte næsten umuligt, at fiske i fjorde og bælter. Ud over dette udøver krabberne et stærkt indhug på yngel og æg af en lang række fiskearter, bunddyr og planter, herunder især ålegræs Det er påvist, at strandkrabberne har en meget stærk negativ påvirkning af fiskeriet i de indre danske farvande. I de nedenstående afsnit vil jeg uddybe, hvordan jeg er nået til den konklusionen.

 

Undersøgelserne

Forfatteren har gennem mere end 10 år arbejdet med forsøg og undersøgelser, der kunne klarlægge bestanden af strandkrabber  og udnyttelse af disse. Allerede i 1984 opfordrede Dansk Fiskeriforening forfatteren til at undersøge mulighederne for at udnytte strandkrabberne. Her var Hans Rasmussen med.

I 2007-08 blev arbejdet med at udnytte krabberne genoptaget  af DTU-Aqua i projektet :”Udnyttelse af strandkrabber til foderformål”. Under projektet  varetog Hans Rasmussen Lynæs, fiskeriet.

Hvad æder krabberne så?

Det får man et indtryk af ved at iagttage resterne af en tunge ædt af krabber i en åleruse.

Med disse observationer og oplysninger fra tilgængelig litteratur kan der gives et bilede af, hvad strandkrabberne æder.

Klaustrup, M. har i Danmark udført forsøg, der viser, at strandkrabber kan fange og æde yngel af skrubber i en længde op til 40 mm, og man mener, at tætheden af strandkrabbe har indflydelse på dødeligheden for yngel af skrubber.

Taylor (2005) har undersøgt strandkrabbens indflydelse på rekrutteringen af vinterflynder i USA (Pseudopleuronectes americanus). Ud fra maveanalyser af strandkrabberne, har han beregnet at strandkrabber kan æde mellem 1,1 % og op til 32,3 % af en årgangs yngel. Han angiver at mængden og størrelsen af krabberne bestemmer dødeligheden af vinterflynderne. Når strandkrabber kan fange og æde yngel af fladfisk tyder det på, at krabben også kan fange og æde glasål.

Ropes, 1968, fortog maveundersøgelser af 3.979 krabber og fandt, at krabbernes fødevaner kan opdeles efter krabbernes størrelse. Krabber under 30 mm. skjoldbredde, æder mest planter og alger, samt små blødskallede krebsdyr, hvorimod krabber over 30 mm. skjoldbredde for 90 % af tilfældene æder animalsk kost. Samlet ses det, at blåmusling (Mytilus edulis) er langt den foretrukne føde, herefter kommer sandmuslinger, og andre muslinger, små krabber, sand- og børsteorme, snegle og fisk .

Forfatteren er selv fritidsfisker, og har sammen med andre fritidsfiskere undersøgt maveindholdet af skrubber og ørred fra Roskilde Fjord. Her er det set, at skrubberne æder børsteorme, sandorme, hjertemuslinger. Det er det samme som krabberne æder. Det vil sige, at her konkurrerer krabberne med skrubberne om føden.

Hvilken betydning har krabberne på fjordenes plante og dyreliv

Ud over krabbernes indvirkning på bestandene af muslinger og fiskeyngel har krabberne også betydning for bestanden af ålegræs. I naturen ødelægger strandkrabber bevoksninger af ålegræs, når de graver efter føde. Davis, Frederick og Burdick, 1998, har påvist, at ved udplantning af ålegræs på afgrænsede bundarealer, med en tæt bestand af strandkrabber, ødelagde disse op til 39 % af alle skud på en uge. Davis, J.G. har i en ny artikel fra 2014 beskrevet, hvordan krabberne på USA østkyst kan ødelægge op til 75 % af nye skud fra ålegræsset.

Fisker Jørn Jensen, der også deltog i projektet, fisker både i Isefjord og i Kattinge Vig (Sydlige del af Roskilde Fjord). Jørn Jensen har bemærket, at ålekvabber fra Isefjord er magre i forholdt til ålekvabber fra Kattinge Vig. Hans Rasmussen har i efteråret 2018 set, at ca. 50% af skrubber fanget i Isefjord er magre og uegnede til konsum. Dette er overraskende, da det netop er på dette tidspunkt af året, at skrubberne normalt er i god kondition.

Ålegræsområder er meget rige på en lang række små dyrearter som tanglopper, tanglus, mysider snegle mm., der normalt tjener  som føde for ål og ålekvabber. Når krabberne ødelægger ålegræsbevoksninger ødelægger de også livsbetingelserne for alle de små dyr, der normalt er føde for værdifulde konsumfisk.

 

Mængden af krabber og udvikling i bestandene

Mængden af krabber er undersøgt i flere projekter, for at kunne vurdere ressourcegrundlaget for udnyttelsen af krabberne. Alene i Isefjord er bestanden anslået til 15-20.000 tons.

På baggrund af forsøgsfiskeriet udført under projektet i 2014, må det konkluderes, at bestanden af strandkrabber ikke er faldet. Under fiskeriet i 2014 er det set, at der er store mængder små krabber (20-30mm skjoldbredde). Det er tegn på, at bestanden vokser.

Den samlede bestand af krabber i de indre danske farvande er vurderet til mellem 2 – 300.000 tons krabber. Samt at bestanden er stadig voksende.

Ålegræs som miljøindikator

Om sommeren måler Miljøstyrelsen, hvor ålegræs og andre marine blomsterplanter og tang er udbredt, hvor dybt de vokser, og eventuelt hvor store områder de dækker. Det er en del af Miljøstyrelsens miljøovervågning.

Såfremt det nu viser sig, at strandkrabberne ødelægger ålegræsset, kan mange års brug af ålegræs som miljøindikator vise sig at være forfejlet.

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene er forsvundet i de indre farvande

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene...