– Giv Østersø-fiskerne en håndsrækning

Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening opfordrer ministeren til at ændre bifangst-bestemmelserne i Østersøen. Læs brevet her

Østersøens fiskere er trængte. De kæmper for at holde skindet på næsen, og flere er taget på fiskeri i andre farvande for at holde den kørende.

Det gælder også for formanden for Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening, Thomas Thomsen, som på egne og sine medlemmers vegne har en klar opfordring til fiskeriminister. Hjælp Østersø-fiskerne, især i område 24-25-26, ved at ændre på bifangstbestemmelserne. 

Lokalformanden har skrevet til fiskeriminister Mogens Jensen, og du kan læse brevet her: 

Danmarks Fiskeriforening har også kontaktet ministeriet med samme opfordring. 

Kære Mogens Jensen, 

Jeg vil på vegne af Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening anmode om, at du som Fiskeriminister vil genoverveje reglerne omkring fiskeri i under områderne 24 og 25. Det er reglerne om, at der i område 24 skal være mindst 60 % af andre arter end torsk, og i område 25 skal være mindst 80 % af andre arter end torsk, der gør det stort set umuligt at drive fiskeri omkring Bornholm. Mangfoldigheden af arter falder i takt med, at saltholdigheden aftager ind i Østersøen, så der er ikke rigtigt andre alternativer til torsken. Fladfiskene (rødspætter, skrubber) optræder kun i sådanne mængder, at det kan lade sig gøre at drive et rentabelt blandingsfiskeri af fladfisk og torsk i oktober, november, december, januar og februar i den del af område 24, hvor de fleste af de bornholmske fartøjer har deres auktions radius. Og at det i disse måneder også er en daglig kamp for at fange fladfisk nok til, at få økonomien til at hænge sammen. Østen om Bornholm i område 25 er saltholdigheden endnu lavere og vanddybderne større. I dette område er fladfiskene kun til stede i januar, februar, og marts. 

Fra fiskeriets side føler vi, at vi er blevet sorteper i Østersøen. Vi er havnet i en situation, hvor torskebestanden er vigende. En situation, som kunne havde været undgået, hvis der i stedet for politisk passivitet, var blevet sat ind overfor gråsælerne. Torskebestanden er presset på flere parametre, men vi fiskere, som er på vandet, (når vi forlov til, at være der) er ikke i tvivl om, at gråsælen er den allerstørste trussel mod bestanden. Vi er i flere omgange blevet beskyldt for overfiskeri, men fakta er, at danske fiskere over en tiårig periode kun har udnyttet torskekvoten i østlige Østersø med ca. 60 %. Det er også fakta, at den naturlige dødelighed blandt torsk er mange gange større end den dødelighed, som kommer fra fiskeriet. 

Hvis der i fremtiden skal drives fiskeri og landes fisk på Bornholm, så er det nødvendigt, at der er fiskeopkøbere til at aftage og distribuere de sunde og proteinrige fødevarer, som fiskerne lander. Der skal også være et set up af håndværkere, som kan vedligeholde og reparere fartøjerne, og sidst men ikke mindst, så skal der være nogle fiskere til at fange fiskene. De arbejdspladser, som det trodsalt genererer i dag, er i en meget vanskelig position. Hvis de følgevirksomheder, som 

servicerer fiskerierhvervet må dreje nøglen om, så kommer der ikke nye til, og arbejdspladser og knowhow forsvinder, og de/det kommer ikke igen. 

P.t. ligger en stor del af fiskerne fra område 24 og 25, og fisker i andre farvande. Hvis nogen af dem kunne komme til deres hjemhavn og fiske derfra, ville de kunne bidrage til at holde liv i servicevirksomheder og havne. Vi står nu på tærsklen til efteråret og det vejrlig, som deraf følger. Fartøjerne under 12 m. er mere afhængige af vind og vejr, og de kan risikere, at skulle ligge i fremmed havn mange af ugens dage, med de gener som det medfører for fiskeren og hans familie. Samtidig har de ikke samme auktions radius, som de større fartøjer. Det ville være af stor betydning for de mindre fartøjer, hvis de kunne blive undtaget. 

Garn- og krogefiskeriet (passive redskaber), som i dag kun må drives på vanddybder under 20 m., har mange udfordringer. Tang, søgræs, og sæler. Chancerne for at søge væk fra sælernes hærgen er nærmest umulig, da det et meget begrænset område, som de må sætte deres redskaber i. Man skal ikke ret langt væk fra kysten for, at vanddybden (ved Bornholm er over 20 m.). Samtidig er fisken søgt ud i dybere vand på grund af varmen. Fiskeriet med passive redskaber drives af fartøjer under 12m. 

Hoved/bifangst reglerne er ikke kun et bornholmsk problem, men berører alle fiskere, som traditionelt driver fiskeri i områderne 24 – 25 – 26. Det vi beder om, er at hoved/bifangst reglerne lempes således, at vi kan drive vores erhverv. En måde at hjælpe fiskerierhvervet på kunne være, at hæve hoved/bifangst procenterne til 51/49 % i begge områder, for alle fartøjer over 12 m., og at fartøjer under 12 m. helt fritages for reglen. 20 m. reglen afskaffes således, at fartøjer som fisker med passive redskaber, kan fiske i hele området. 

Vores kollegaer i Tyskland og Polen er ikke underlagt de samme restriktive regler som danske fiskere, og har slet ikke nogen hoved/bifangst regel. Er det ikke en af grundtankerne i EU, at borgerne i de respektive lande skal kunne arbejde, i dette tilfælde drive fiskeri, under de samme vilkår? 

Der er fra nytår til nu KUN fanget 20 tons torsk i østlige Østersø. Det er den samme mængde, som 4.000 gråsæler æder på EN dag. Miljøministeren oplyste på Bornholms og Christiansøs Fiskeriforenings generalforsamling, at seneste forskning sagde, at der var mellem 45.000 og 60.000 stk. gråsæler i Østersøen. 

Med venlig hilsen 
Thomas Thomsen 
Formand, Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening 

Bundgarnsfiskere har genudsat tonsvis af stenbidere

Selv om de har begrænset deres fiskeri markant, har bundgarnsfiskere på Djursland måttet genudsætte meget store mængder stenbidere

Bundgarnsfiskere har genudsat tonsvis af stenbidere

Selv om de har begrænset deres fiskeri markant, har bundgarnsfiskere på Djursland måttet genudsætte meget...