Når man som fiskeriets minister vælger at pådutte alle jomfruhummerfiskere i Kattegat tvungen kameraovervågning, er det ikke et udtryk for samarbejde og medspil. Tværtimod. Det er et udtryk for mistillid. Sådan lyder det bl.a. i en kronik i Jyllands Posten fra formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.
Dansk fiskeri har siden 1990 opnået en CO2-reduktion på 62 procent. Den overvejende del af dansk fiskeri er bæredygtighedscertificeret, lige som den sociale bæredygtighed i mange år har været i højsædet – hvad enten der er tale om arbejdsvilkår, aflønning, arbejdsmiljø eller uddannelse.
– Derfor bliver jeg også skuffet, når jeg læser, hvad fiskeriminister Rasmus Prehn skriver i JP 19/3. Igen taler han dansk fiskeri ned og
sammenligner fiskerne med typografer. I indlægget beskriver han, hvorfor fiskerne i virkeligheden burde være glade, når han tvinger dem til at installere kameraovervågning på deres fartøjer, når kvoterne falder med 88 pct., og når han forbyder fiskeri i bælterne, skriver Svend-Erik Andersen.
Iltsvind og stigende temperaturer
Den indsats, som de danske fiskere lægger for dagen har sikret en lang række sunde bestande i dansk farvand. Desværre kniber det i forhold til torsken i Østersøen og Kattegat. På trods af at der bliver fisket med selektive redskaber, der skal lukke torsken ud igen – og på trods af, at der ikke er et direkte fiskeri efter torsk.
– Forleden skrev DTU Aqua et indlæg til Altinget, som jeg i den grad håber, finder vej til ministerens skrivebord. For det slår fast, at de største trusler mod fiskebestandene er iltsvind og stigende temperaturer i havet. Og det faktum fylder forsvindende lidt i
ministerens storstilede kampagne for at redde torsken. Det synes jeg er en skam. Ikke mindst fordi det, vi står tilbage med, er et enøjet fokus på, hvad de fiskere, der ikke engang fisker målrettet efter torsk, yderligere kan gøre for at afhjælpe den her situation. Som jeg sagde tidligere, bidrager vi gerne til arbejdet. Men det skal altså være ud fra en tilgang, der giver mening, lyder det fra Svend-Erik Andersen.
Frivillig ordning
Der har fra dansk fiskeris side været forsøg på at samarbejde og finde en ordning. Bl.a. har fiskeriet foreslået en frivillig ordning med kamera om bord på 30 fartøjer samt elektronisk monitorering på de resterende fartøjer. For på den måde at få noget mere viden og data i forhold til brugen af kameraovervågning.
I stedet står vi tilbage med en ordning, hvor alle fartøjer i Kattegat påtvinges kameraovervågning. Når modstanden er stor over for det forslag, så handler det ikke mindst om statslig overvågning. At Big
Brother sniges ind på de fartøjer, som fiskerne betragter som deres andet hjem. Det handler også om, at der udtrykkes mistillid til danske
fiskere. Ingen andre steder i verden påtvinges fiskeriet kameraovervågning af staten. Det er en massiv forringelse af arbejdsmiljøet, skriver Svend-Erik Andersen og fortsætter:
Så kære minister. Dansk fiskeri har brug for medspil – ikke modspil. Og selv om du mener, at vi ender som typografer, så har vi altså
tidligere bevist, at vi godt kan spille med. Hvis du ikke tror på det, kan du jo spørge i Danmarks Naturfredningsforening. For det er ikke meget mere end et år siden, vi som den eneste fiskeriorganisation i verden kom med et fælles forslag om 10 pct. urørt hav. Og du kan slå op i Danmarks Statistik og se, at vi som det eneste fødevareerhverv i Danmark ser ud til at nå målsætningen om 70 pct. CO2-reduktion i 2030.
