Læserbrev: Hvor længe skal Østersøfiskerne vente på kompensation?

Hvor længe skal fiskerne i Østersøen vente, før de kan søge om kompensation? I Tyskland og Sverige er pengene for længst udbetalt
26 jun 2020

Kære Fiskeriminister Mogens Jensen,

Jeg er Østersøfisker, og min kutter er hjemmehørende i Omø havn. Jeg er det, man vil betegne som en lokal og kystnær fisker. Og jeg er blot én af de mange fiskere, der i februar og marts blev ramt af lukkeperioden i Østersøen.
Da man lukkede fiskeriet i område 22, betød det, at jeg og mange af mine kollegaer mistede vores indtægt. I den forbindelse blev vi lovet en kompensation for vores mistede fiskeri. Men trods det faktum, at vi blev lovet kompensation, så har det endnu ikke været muligt for mig, at ansøge om denne kompensation. Og indtil nu har det heller ikke været muligt for mig at få svar på, om jeg overhovedet opfylder kravene til kompensationen.

Og nu spørger jeg dig, da jeg ved, at du er en mand, der bryster dig af at have rod i fagbevægelsen. Er det rimeligt at lukke en virksomhed midlertidigt, uden at ejeren kan få svar på, om han kan betale sine regninger?

Hvad ville du sige til frisøren i gågaden, der fra den ene dag til den blev tvangslukket, uden mulighed for at han kan betale sine regninger. Ville du lade denne frisør gå i 4 måneders uvished? Ville du tage det for givet, at han havde råd til at klare sig uden løn?

Siden mit fiskeri blev lukket i februar, er der sket det, at Danmark er blevet ramt af corona.
Og hvor forfærdeligt det end lyder, så har det faktisk været heldigt for mig. For med corona-hjælpepakken, kan jeg holde næsen oven vande og få lidt ro på min økonomi. Men det er da grotesk, at en pandemi er det, der gør, at jeg kan få betalt mine regninger i banken. Og det er et tydeligt eksempel på, at fiskeriet ikke bliver prioriteret.  

Jeg begriber simpelthen ikke, hvorfor fiskeriet gang på gang skal nedprioriteres på denne måde.
Vi fiskere har intet ønske om at modtage støtte. Vi vil allerhelst bare på havet og fiske. Men når den mulighed bliver taget fra os, har vi brug for hjælp. Præcis som frisøren på gågaden.

Danmark blev bevilget 10 millioner fra EU i kompensation til de ramte Østersø-fiskere.
1,5 million blev afsat til administration, resten skulle fordeles mellem fiskerne. Men fiskerne har stadig ikke set en rød reje af disse penge. I Tyskland og Sverige har man allerede uddelt kompensationen. Undskyld mig, var det ikke på tide, man kom i gang, og fik delt de penge ud? Vi små fiskere kan ikke sejle et andet sted hen og fiske, og vi kan ikke klare os i flere måneder uden løn.

Og det undrer mig egentligt, at du ikke går mere op i at hjælpe os og sikre bedre arbejdsforhold. På din profil på Socialdemokratiets webside skriver du nemlig:

“I næsten 20 år har jeg arbejdet i fagbevægelsen, så det ligger mig meget på sinde, at vi har ordentlige arbejdsforhold. Vi skal bekæmpe social dumping og gøre alt, hvad vi kan, for at skabe job i Danmark. De fleste kender glæden ved at have et arbejde og en mulighed for at forsørge sig selv og sin familie. Noget at stå op til og nogen, der forventer noget…”

Det er fint skrevet, og du rammer hovedet på sømmet. Der er ikke noget, vi fiskere hellere vil, end at stå tidlig op, sejle ud på havet og fiske. Vi vil gerne forsørge vores familier og bidrage til samfundet. Men det er ikke nemt. Vi er underlagt et absurd regelsæt, der får mange fiskere til at kaste håndklædet i ringen, fordi de mange regler efterhånden er blevet umulige at overholde. Begår vi en simpel fejl, kan det ende med en retssag. Og når vi ringer til fiskeristyrelsen, for at få svar på vores spørgsmål, kan de sjældent hjælpe os.


Derfor kommer jeg nu med en opfordring:

Kære Mogens, hvis du virkelig ville gøre noget for at sikre fiskernes arbejdsglæde, så kunne du starte med at sikre, at fiskerne bliver hørt. Du kan smide dine venner fra de grønne organisationer overbord, og du kan møde os, hvor vi er – ude på kajen. Fiskeriet er et komplekst erhverv, og for de fleste en livsstil. Derfor skaber det også ekstra frustration, når vi møder lukkede døre, og et embedsværk, der ikke vil lytte til os. Vi ville blive så glade, hvis vi bare kunne få klare svar og faste rammer for vores arbejde. Vi har brug for, at nogen lytter til os, besvarer vores spørgsmål og viser os, at vores erhverv også bliver prioriteret.

Med Venlig hilsen 
Palle Iversen, Omø - KR105 Camille II 

Læs mere om:

Flere Nyheder