Af fisker Jens Henriksen, FA 50 Ingrid
Danmark er lukket mere eller mindre ned i denne tid, og vi ved ikke hvor længe det vil stå på. Ord som usikkerhed, magtesløshed, forandret hverdag og truende økonomisk kollaps, fylder overskrifterne i de daglige nyhedsopdateringer.
Årsagen er Corona-virus. Linjerne er trukket tydeligt op mellem, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er. I orkanens øje står Mette Frederiksen støt og roligt og styrer slagets gang, bl.a. med en lukkeperiode på 14 dage af de offentlige institutioner.
I mit stille sind, tænker jeg: Velkommen til fiskernes verden.
Men situationen er for alvorlig til at slå plat på en direkte sammenligning. Derfor vil jeg bare skitsere, hvordan året tegner sig for det kystnære fiskeri i de indre farvande. Så må det være op til den enkelte at vurdere, om en 14 dages lukkeperiode er lang tid.
Ved årets start i 2020 fisker jeg med snurrevod i den vestlige Østersø (Storebælt) med et fartøj på lige under 12 meter. Det vil sige dagsfiskeri med skånsomt redskab. For 20 år siden var målarten torsk, men da torsken ikke optræder kystnært længere, blandt andet p.g.a. skarv- og sælproblematikken, fisker jeg nu primært rødspætter og ukvoterede fladfisk, såsom skrubber og isinger. I 2019 udgjorde torsk 6 promille af årets samlede fangst.
Fiskeriet efter rødspætter var ganske brugbart, men biologerne er bekymrede for torske- og sildebestanden. Derfor indføres der en 2 måneders lukkeperiode i februar og marts for fiskeri med slæbende redskaber. Også for dem, som IKKE fanger torsk og sild?
De større fartøjer søger mod andre farvande, eksempelvis Kattegat, Skagerrak eller Nordsøen. Jeg kunne selvfølgelig følge efter, men jeg har hverken kvoter eller erfaring med fiskeri disse steder. Derudover har mit fartøj ikke fartstilladelse til mere end 10 sømil fra kysten i nævnte farvande, og er ikke indrettet til beboelse.
Fiskeri med faststående redskaber eks. garn må fortsætte fiskeriet i lukkeperioden, også efter torsk, men kun ud til 20 meters vanddybde. Det var også en mulighed at rigge om til garnfiskeri, men hertil vil omkostningerne blive for store, og manglende erfaring vil igen gøre sig gældende.
Derfor går jeg nu herhjemme og venter på at kalenderen siger 1. april.
Der er afsat 8,5 million til kompensation til de berørte fiskere, men eftersom jeg ikke fanger de omtalte arter, er jeg ikke berettiget til kompensation.
Foruden snurrevodsfiskeriet, fisker jeg fra juli måned og året ud, efter blankål med bundgarn. I denne passive fiskeriform hvor man udelukkende er afhængig af, at fisken selv svømmer ind i garnet, har man fra EU´s side indført en lukkeperiode på 3 måneder. Vi kender ikke de eksakte måneder for 2020 endnu, men da det er varslet i god tid, gives der ikke kompensation.
Ingen har nogensinde lovet mig, at det skulle være nemt at drive fiskeri som jeg gør. Det forlanger jeg heller ikke. Det ville blot være rart, hvis de små kystnære fiskere fik lidt mere anerkendelse og måske blev betænkt med økonomisk støtte på lige fod med andre.
Mange offentligt ansatte går nu hjemme med fuld løn. Tillige arbejdes der på højtryk for at tilgodese erhvervsvirksomheder i alle størrelser, så fundamentet ikke trækkes væk under dem. 100% kompensation af faste udgifter og op til 75% af omsætningstab, dog med visse forbehold.
Der udvises mandsmod, seriøsitet og sammenhold i en grad, der sjældent ses hos vores politikere. Det er en fornøjelse at være vidne til, og jeg håber det får den ønskede effekt.
Det er dog lidt svært at holde begejstringen, når man selv må forholde sig til en lukkeperiode på 5 måneder i 2020 uden kompensation af nogen art.
Det er ikke kun overskrifterne i medierne, der flyder over med ord som usikkerhed, magtesløshed, forandret hverdag og truende økonomisk kollaps. Det gør mine tanker også, men årsagen har intet med Corona-virus at gøre.
