Af Fritz Köster, institutdirektør, DTU Aqua
Tobiskvoter fastsættes politisk – på baggrund af rådgivning fra det internationale havundersøgelsesråd ICES – som bygger på bl.a. data fra fiskerne og data fra DTU Aqua. Årets rådgivning fra ICES lød på 62.658 tons for område 2. Siden 2004 har der fra område 2 kun én gang været landet mere end dette (og det var ca. 140.000 tons i 2017). Den politisk vedtagne kvote for område 2 blev for 2020 fastsat til 62.658 tons, hvoraf de 59.106 tons tilfalder Danmark.
Der er kun givet denne ene rådgivning. Det er ikke korrekt, når et debatindlæg fra Jens Borup, bestyrelsesformand i FF Skagen, som er bragt i flere medier, referer til, at der skulle foreligge en tidligere rådgivning fra ICES, der skulle give Danmark en langt større kvote.
I Norge er der i år som i tidligere år for norsk farvand givet en begrænset startkvote, som senere er forhøjet af det norske fiskeriministerie, efter at Havforskningsinstituttet har udført yderligere undersøgelser. I år er den norske kvote over flere gange forhøjet og senest til det dobbelte af ICES rådgivningen.
Det er ikke noget nyt, at fiskere, industri og forskere debatterer årets tobiskvote. Det sker stort set hvert år, men det, Jens Borup, bestyrelsesformand i FF Skagen beskylder DTU Aqua for i sit indlæg ”Danske havbiologer halverer kvoten, mens de norske mangedobler deres” er simpelthen ikke korrekt. De tal, Jens Borup citerer som de oprindelige tal, kommer ikke fra beregninger eller en rådgivning udarbejdet af ICES eller fra biologer fra DTU Aqua.
Det står også hen i det uvisse, hvorfor Jens Borup finder det passende at påstå, at en navngiven DTU Aqua medarbejder har givet udtalelser til Fiskeri Tidende, som vedkommende hverken har sagt – eller er blevet citeret for i Fiskeri Tidende.
Usaglig kommunikation gør det vanskeligt at opbygge en god og konstruktiv dialog og en bare tilnærmelsesvis gensidig forståelse for den biologiske rådgivning.
