Og så skal der faktisk være plads til alle i dansk fiskeri!

Hanstholm Fiskeriforening svarer igen på Ib Poulsens seneste debatindlæg
04 Jun 2019

Af bestyrelsen for Hanstholm Fiskeriforening

Ib Poulsen (DF) havde i forrige nummer af Fiskeri Tidende et indlæg "Dansk fiskeri for alle". Indlægget var et modsvar til et tidligere indlæg fra advokat Lars Espersen. Og det er ikke fordi, vi i Hanstholm Fiskeriforenings bestyrelse ønsker at blande os i den diskussion, men der er dele, som vi også har behov for at kommentere.

Der er faktisk en del i Ib Poulsens indlæg, som vi er enige i. Det var i 00’erne nødvendigt med en ny regulering for dansk fiskeri for, at det kunne udvikle sig i en økonomisk og miljømæssig bæredygtig retning. Der var for mange fiskere til for få fisk. Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi alle i fiskeriforeningerne gerne så mange flere fartøjer – både store og små - i vores havne i dag.

Men hvor vi i dag har en meget bedre balance mellem antallet af fartøjer og vores fiskekvoter, så har vi på trods af havdage, diverse forvaltningsplaner og masser af kontrol, ikke fået flere fisk i havene og derved større kvoter. Og med landingspligt, snak om kameraovervågning og alle former for miljøbeskyttelse, så kan man diskutere, hvor mange fiskere, der er plads til i Danmark, hvis vi fortsat skal have et bæredygtigt fiskeri.

 

Alle fik for få fisk

Ifølge Ib Poulsen fik de små fiskere dog for lidt fisk med ny regulering i 2007. Men alle fiskere fik tildelt fisk efter samme fordelingsnøgle, som var det fiskeri, de enkelte fartøjer faktisk havde haft de foregående 3 år.

Sandheden er, at alle fiskere fik for lidt fisk. Og det kan ikke komme bag på nogen, at når man fik lov til at samle kvoterne, så blev der færre fartøjer. Det var faktisk en af hensigterne med den politiske aftale om ny regulering i 2007.  Det skulle både sikre et mere bæredygtigt fiskeri og bedre økonomi for de enkelte fartøjer i sektoren.

Mange i erhvervet var skeptiske over for udviklingen, men vi tog ansvar. Og reglerne blev justeret i 2012 – også efter ønske fra erhvervet, hvor der kom %-dele på, hvor meget den enkelte fisker måtte eje af kvoten på den enkelte art – for at hindre, at udviklingen kom til at gå alt for stærkt.

Havnene udvikler sig

Hanstholm Havn fyldte 50 år i 2017. Den blev bygget for, at de mindre fiskere kunne samle sig i en større havn, og kunne drive et mere sikkert fiskeri. Men færre fiskere og færre fartøjer har også betydet mindre aktivitet i alle de danske fiskerihavne. Det er rigtigt, at hovedparten af de danske landinger af konsumfisk i dag sker i større havne, og hvor der er en aktiv fiskeriauktion.

Det er blevet fremført, at udviklingen i dansk fiskeri betyder, at 50 små og store fiskerihavne skulle være lukket. Nu er der os bekendt ingen havne, som decideret er blevet lukket og ligger øde og forladt hen. Men der er desværre en række havne, hvor der for 10 eller 20 år siden har været registreret enkelte landinger, hvor der i dag ikke er landinger af fisk. Til gengæld er der andre aktiviteter, eks. Boligbyggerier, og Esbjerg, er eks. gået fra at være den største fiskerihavn til at være den største olie- og vindmøllehavn i Danmark.

Fiskeriet er blevet udkonkurreret. Sådan er udvikling nu en gang. Og hvis vi kigger på landbrug, købmænd, sodavandsfabrikker og andre erhverv, har udviklingen været den samme.

 

Fratoldning skaber usikkerhed

Ib Poulsen nævner, at det går godt i dansk fiskeri, og der er flere nybygninger på vej. Ja, det er positivt med foryngelse af fiskeriflåden. Men det tager ca. 2 år, fra man bestiller et fartøj, til det er færdigt. Så i de fleste tilfælde er det at bestille et nyt fartøj som at købe en lotteriseddel – for man kender ikke kvoteudvikling eller de politiske rammer og fiskerireglerne to år frem. En grund til at fiskerierhvervet efterlyser ro og kvotestabilitet.

Den seneste politiske aftale, som indebærer betaling for licenser til nye fiskerier, fratoldning og bortaktionering af fisk har skabt stor uro i erhvervet, desværre. For aftalen påvirker erhvervets finansieringsmuligheder negativt, og skaber ikke mindst usikkerhed om, hvad finder politikerne på næste gang.

Men den seneste aftale om fratoldning er ikke noget nyt. I 2016 skete der også en fratoldning, hvor man tog fisk fra de middelstore fartøjer og gav dem til kystfiskerisegmentet. Ib Poulsen mener, at de fisk, man fik omfordelt med fiskeripakken i 2016, udgjorde en værdi på 40 mio. kr. Men værdien var dog alt i alt hele 55 mio. kr., og hvis fiskerne skulle ud og købe de fratoldede fisk tilbage efter markedsværdien for at have den samme mængede som før, skulle dansk fiskeri have 300 mio. kr. op af lommen. Derfor er vi i erhvervet bekymret, når politikerne igen gør sig overvejelser om fratoldning.  Det skaber usikkerhed om, hvad bliver det næste, og den usikkerhed har vi ikke brug for.

 

Stop drillerier

Oppositionen har over de senere år brugt fiskeriet til at drille regeringen med. Der har ikke været en sag for lille til, at den har kunnet bruges til udstille skiftende minister og uddele næser. Det er Christiansborg og politik, men denne ballade har også skabt en negativ stemning om dansk fiskeri.

Dansk fiskeri stå over for store udforinger med brexit og det opbrud, som det skaber for fiskeripolitikken i Nordsøen, med klimaforandringer og pres på fiskebestanden mm. Vi har brug for, at danske politikerne efter det kommende valg sikrer, at der faktisk er plads til alle i dansk fiskeri – ikke kun de små og dem med enkeltsager.

Husk at stemme på dem, som vil et aktivt dansk fiskeri med plads til både store og små fartøjer – også efter Folketingsvalget.

Læs mere om:

Flere Nyheder