Regeringen bør droppe sin mistillid til danske fiskere

Hvis ministeren ikke har mistillid til fiskerne, hvorfor skal de så kameraovervåges, spørger fiskeriordfører
27 apr 2022

Debatindlæg af Per Larsen, fiskeriordfører, Det Konservative Folkeparti

Fiskeriminister Rasmus Prehns (S) egenhændige beslutning om at indføre tvungen kameraovervågning på fiskekutterne i Kattegat udstiller først og fremmest ministerens egen mistillid til fiskerierhvervet i Danmark. Fiskeriet er nu -  som det eneste i EU - tvunget til at installere kameraovervågning. Det, vel at mærke, oven i alt den anden overvågning, fiskerne udsættes for, rimeligt eller urimeligt.

Det er ikke intentionen at mistænkeliggøre, har ministeren udtalt, men hvad er intentionen så? Hvorfor skal fiskere så filmes og overvåges på deres fartøjer? Det er kun fiskene og fiskernes hænder, der filmes, påstår ministeren.

Sandheden er, at der opsættes fire kameraer på fartøjerne. Ét, der monteres på masten, ét, der peger mod lugen, hvor fiskene kommer ind på fartøjet, ét, der peger på det område, hvor fiskerne sorterer fiskene, og ét, der filmer, hvad der udsættes igen.

”Red torsken,” skriver Rasmus Prehn i et indlæg og fortsætter: ”Torsken er på mange måder den nye panda.” Det lader vi lige stå et øjeblik.

Ministeren insisterer på, at overfiskeri er årsagen til den faldende torskebestand i Østersøen og Kattegat. Rasmus Prehn har fundet sin syndebuk i fiskerierhvervet, men uden for Rasmus Prehns ministerkontor er virkeligheden langt mere nuanceret.

Sæler elsker torsk, og for hver gang der havner to torsk i fiskernes net, æder sælerne ifølge DTU Aqua fem torsk. Men at sælerne mæsker sig i torsk er måske ikke engang det største problem, for sælerne smitter også torskene med parasitter, og sælorm er i voldsom stigning og har været det længe.

I starten af 80’erne fandt man næsten ingen Østersø-torsk med sælorm. Dengang var det måske en torsk ud af tusinde, som var inficeret med sælorm. Nu ser vi sælorm i måske 20 procent af torskene, og antallet er stigende i den enkelte fisk, sagde professor i fiskesygdomme Kurt Buchmann, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Københavns Universitet, allerede i 2013 til Berlingske.

I og med at antallet af sæler er steget voldsomt siden 2013, er problemet bestemt ikke blevet mindre. Sælerne blev fredet i 1967 og har gennem tiden kun måttet bortskydes i et begrænset antal, hvis de var til gene for fiskerne. Nu, hvor kvoten på torsk i Vestlige Østersø er reduceret med 88 procent, er kvoten blevet så mikroskopisk, at Miljøministeriet vurderer, at sælerne ikke er til gene for torskefangsten. Altså må der ikke skydes flere sæler, samtidig med at fiskerne må nøjes med 12 procent af deres torskekvote.

Også skarven, der er totalfredet, mæsker sig i fisk. En skarv æder typisk et halvt kilo fisk om dagen. Skarven er i Danmark hele året, men størst er bestanden i sensommeren, hvor der anslås at være mellem 250.000 og 300.000 skarver i de danske farvande. Det summer sig op og de fredede skarve æder op til 150 tons fisk dagligt, når skarvbestanden er størst.

Dertil kommer, at havtemperaturen er stigende. Torsk er som bekendt koldtvandsfisk, og det er helt naturligt, at torsken søger mod koldere farvande. På en workshop, som DTU var vært for den 9.-10. marts 2010, med 75 af verdens førende forskere i klimaforandringernes effekt på havmiljøet, var der røster fremme om, at torsken antageligt ville forsvinde fra Østersøen, bl.a. på grund af stigende vandtemperaturer.

Udover at sæler, skarve og stigende havtemperatur fortrænger torsken, er der også problemer med forurening af havene. Spildevandet i Danmark renses jo ikke i tilstrækkeligt omfang for næringsstoffer og kemikalier sammenlignet med andre lande, som vi normalt sammenligner os med.

Dertil udledes urenset spildevand i store mængder. Mindst 3.000 tons kvælstof tilbageholdes ikke fra danske rensningsanlæg, og dertil kommer godt 700 tons kvælstof fra overløb, når det regner meget, og man på rensningsanlæggene bare pumper det urensede spildevand ud i havet. Vi renser ej heller for fosfor i Danmark, og der udledes meget større mængder fra danske rensningsanlæg end f.eks. de tyske, hvor man renser mere effektivt for fosfor. Dertil kommer store problemer med kemi, både kendt og ukendt. Seneste opdagede problem er PFAS og PFOS. Der findes altså rigtig mange årsager til, at torsken er truet.

Minister Prehn kaster hele skylden og ansvaret på fiskerne, der fremover skal overvåges med fire kameraer på hvert fartøj - mod deres vilje. Spørgsmålet er, hvor mange færre torsk der kommer i nettet, fordi fiskerne bliver kameraovervåget? Og et endnu større spørgsmål er, hvad det gør for vores betydelige fiskeri og fiskeindustrien her i Nordjylland? Jeg synes, at regeringen skal droppe mistilliden til fiskerne. Nu.

Flere Nyheder