Af Thomas Thomsen, formand Bornholm og Christiansøs Fiskeriforening. Klummen er skrevet som indlæg i forbindelse med Folkemøde
Sælerne er efterhånden i samtlige danske farvande, men det er dog kystfiskerene på Bornholm, der pt. er hårdest ramt. Kystfiskeriet har virkelige svære vilkår at arbejde under. Den store bestand af gråsæler, som der er i Østersøen (og den vokser stadigvæk) gør, at det er næsten umuligt at fiske og tjene penge med passive redskaber. I perioder er det langt over halvdelen af fangsten, som sælerne stjæler, og det siger sig selv, at ingen i det lange løb kan drive en forretning under sådanne præmisser.
Jeg kan ikke forstå, at kystfiskerne ikke for længst har fået en eller anden form for kompensation for deres tab; Det får kystfiskerne i vores nabolande. I Danmark er der ikke tradition for at kompensere for vildtskader. Til trods for den tradition har staten alligevel valgt at kompensere for skader fra krondyr og ulve. Ifølge TV2 Nyhederne så havde man i 2016 11 skader forårsaget af ulve, og i 2017 24 skader. Altså 35 tilfælde på to år. Det er hverdagskost i fiskeriet.
Jeg siger ikke, at landmænd og fåreavlere ikke skal have erstatning for deres tab, men at fiskere også skal kompenseres for deres tab. Tab som kunne havde været væsentlig mindre, hvis der fra politisk side var grebet ind over for den voksende bestand af sæler.
Underbygges af rapport
DTU Aqua fremlagde i 2015 en rapport om sælskader i dansk fiskeri. Konklusionen i rapporten er helt klar:
”DEN STIGENDE SÆLBESTAND ER EN DIREKTE TRUSSEL MOD DET KYSTNÆRE FISKERI”.
Samme rapport anslår, at der i 2015 var et sted mellem 40.000 til 50.000 gråsæler i Østersøen. Hvor mange er der så i dag? Hvis vi regner med, at der er 45.000 gråsæler, som dagligt fortærer 5 kg. fisk, så bliver det til 225 tons pr. dag, eller 225 x 365 dage = 82.125 tons pr. år. Til sammenligning er de samlede danske fiskekvoter i Østersøen på ca. 48.000 tons, og de bliver langt fra fisket op.
Det siger sig selv, at de mange sæler er en trussel mod fiskebestandene; I første omgang den mængde, som de æder, dernæst, og måske endnu værre, de fisk som bliver inficeret med leverorm. Leverormens livscyklus er i grove træk således. Den lever inde i sælens mave, ormens æg kommer med afføringen ud, æggene bliver så spist af forskellige bunddyr, som så igen bliver spist af nogle lidt større bunddyr, som så igen bliver ædt af torskens fødeemner. Dernæst kommer ormen til torskens mave. Her går den gennem mavesækken og ud i leveren. Når først torsken er blevet inficeret med leverormen, så bliver den svag og langsom, og derved et let bytte for sælen. Tilbage i sælens varme mave begynder ormen så selv at lægge æg. Denne parasit har inficeret Østersø torsken i takt med antallet af gråsælerne er steget.
Af de torsk, som biologerne har fanget og undersøgt på deres seneste Østersø togt, var alle torsk øst for Bornholm inficeret med leverorm i mere eller mindre grad. Forskere ved DTU Aqua er i gang med at undersøge, om der er en kobling mellem leverorm og det faktum, at der stort set ikke findes torsk på over et kilo i østlige Østersø.
Brug for regulering
Sælsikre redskaber kan på nogle fiskepladser, på nogle årstider, være et alternativ, men fangstraten er endnu ikke den samme, som i traditionelle redskaber. Her kan man spørge sig selv om, hvad det er, der skal fanges, hvis alle torskene er spist eller døde af sygdom.
Vi har ikke brug for flere rapporter, lange undersøgelser og politiske forhalinger. Vi har brug for en intensiv regulering af gråsælerne, så bestanden kommer ned på ca. 10.000 individer, eller sagt på en anden måde: ”så der er plads til både en sund bestand af sæler, fisk og fiskere.
De 40 gråsæler, der er givet tilladelse til at regulere omkring Bornholm, er en meget lille start. Vi kan, her efter næsten to år med ordningen, konstatere, at det ikke virker. Der er kun skudt en sæl! Da det er staterne omkring Østersøen, som har fredet gråsælerne, så er det deres ansvar at bringe bestanden ned. Dette er ikke en opgave, som fiskere og jægere, som i øvrigt skal passe deres arbejde, magter.
Kyststaterne omkring Østersøen skal sammen finde ud af hvor og hvordan, reguleringen skal praktiseres. Gældende lov skal ændres således, at der må skydes på sælernes rastepladser, eller også skal der gives tilladelse til at fange sæler i garn. Det gør man på Grønland, så det kan vel også lade sig gøre i Østersøen.
Min opfordring til vore politikere er, GØR NU NOGET VED ”SÆLPLAGEN” før det er for sent.
