Af Søren Gade, der er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. Han er næstformand i fiskeriudvalget.
Skarven forvolder stor skade på fiskeriet for både lystfiskere og erhvervsfiskere. Det er blevet påvist gennem mange studier fra ind- og udland, og alverdens fiskere, lystfiskere, naturelskere og akademiske eksperter har råbt vagt i gevær længe. Nu er tiden inde til at få taget hånd om situationen.
Skarven er en beskyttet art i EU’s fugledirektiv. Det har den været siden 1980. På den tid er bestanden mangedoblet, og Miljøstyrelsen anslår, at vi alene i Danmark har op mod 30.000 ynglepar. Når der er allerflest skarv i Danmark hen mod sensommeren, mener Miljøstyrelsen af danske farvande huser helt op mod 250.000 af disse fugle!
Det er på en måde en meget positiv udvikling. Det viser nemlig, at når de europæiske lande går sammen og seriøst og målrettet sætter sig for beskytte en art, så går der ikke længe før arten er stabiliseret.
Men her stopper det positive så også. Skarven er ikke længere en truet art, tværtimod er den blevet så overbeskyttet, at den er blevet en pestilens for mange. Alene i Østersøen æder den årligt 40.000 tons fisk. Det er ikke en ubetydelig mængde fisk, der ryger i næbbet på disse fugle. Det er jo også med til at forklare, at torskekvoten nu skal reduceres med 88%.
Skarven påvirker derudover også den biodiversitet, som man er så opsat på at bevare. Skarven skelner ikke mellem, hvilke fisk den spiser. Derfor står der også truede arter på menuen såsom stalling, snæbel og bækørred. For at beskytte de arter bliver vi derfor nødt til at fjerne skarven fra listen over beskyttede fuglearter.
I Danmark kan man få dispensation til at regulere skarven ved vandløb og fiskepladser. Det er selvfølgeligt et skridt på vejen, men det er med al tydelighed ikke nok. Vi er nødt til at arbejde for, at EU som helhed anerkender skarven for, hvad den har udviklet sig til at være – en problemfugl, der skal affredes og reguleres i langt højere grad end i dag. Vi er kommet dertil, hvor vi skal have en reel jagttid på skarven.
Det er noget jeg ved, at mange af mine kollegaer i Europa-Parlamentet er enige i, og jeg vil bruge min position som næstformand i fiskeriudvalg til at blive ved med at råbe op om den sag. Skarvens beskyttelsesstatus skal ændres til gavn for både fiskebestandene, biodiversiteten og fiskerne.
