Af Jesper Juul Larsen, formand for Sydvestjysk Fiskeriforening
Rationsfiskeriet er stoppet, og der går ikke lang tid, før vi har en lukning af område 2. Derfor er flere fiskere begyndt på årets brislingefiskeri langs vestkysten, men har store problemer med tobiser, der sidder i maskerne på brislingeposen. Lige nu oplever de usædvanlige store mængder tobis over alt i område 2 – og det på trods af biologernes 0-rådgivning i 2018!
Nul-rådgivningen opstod, fordi fiskerne i 2017 stort set kun fangede 1-årige tobis, som følge af en god rekruttering i 2016. Det kunne den model, der anvendes, ikke lide, og da data for rådgivningen var indtastet, spyttede den et nul ud! Modellerne er med tiden blevet meget avanceret, og det er tydeligt, at biologerne har mistet kontrollen med dem. Datagrundlaget bliver mere og mere kompliceret, og der skal tages hensyn til mere og mere, mens kvoterne reduceres år efter år.
Det er på tide, vi ser på, hvor meget der er videnskab, og hvor meget der er model. Hvis modellen kommer med en 0-rådgivning, som vi har set i år, har den højst sandsynlig (ifølge ICES) ret, og det er det, vi får. Men hvis modellen kommer ud med en meget stor kvote, tror biologerne ikke på modellen og har til lejligheden opfundet noget, som de kalder Fcap. Det betyder på dansk, at kvoten sættes betydeligt lavere, end det modellen foreslår.
Så vidt jeg ved, er det mennesker, der har skabt modellerne, og fortalt den, hvad den skal gøre ved data. Så når biologerne siger, at det var det, modellen sagde, er det reelt, hvad de, der har skabt modellen, siger – uanset om det er rigtig eller forkert, er der åbenbart ingen, der stiller spørgsmål!
Hvis man havde brugt videnskaben, som bygger på fakta, og en lille smule sund fornuft, ville man efter et år som sidste år, hvor vi så en meget stor tilgang af tobis, sagtens kunnet rådgive om en fornuftig kvote. Dét viser det fiskeri, og de fangstrater, vi har set i år, om ikke andet.
Jeg synes, det ville klæde DTU, hvis de i samarbejde med erhvervet lavede en evaluering på rådgivningen og fiskeriet, når tobissæsonen 2018 er slut. Det burde være tydeligt for enhver, at lige præcis tobis er en meget speciel fisk, der ikke kan forvaltes som de andre arter i Nordsøen. Der bør anvendes en helt anden forvaltning, når der er tale om en fisk, der tilbringer størstedelen af sit liv nedgravet i Nordsøens sandbanker.
Nu har vi også fået resultatet af en DNA-undersøgelse, der viser, at det er samme bestand, vi fisker på i alle tobisområderne. Så bør man endnu en gang se på om disse områder har sin berettigelse.
