FN 462 Jeanne: Det er træls

Dårligt fiskeri og høje brændstofpriser er ikke en god kombination

Foto: Fiskeri Tidende

Skipper Peter Husth, som ejer trawleren FN 462 Jeanne, var ikke synderligt imponeret over dagens fiskeri, da Fiskeri Tidende ringede ham op.

– Det er træls og det blæser hele tiden. Der var ikke noget af betydning at fange derude, mest noget kuller og skærising, lød det fra Peter Husth over telefonen.

Men helt så galt var det alligevel ikke, for trawlfiskeren har da fået nogle fisk i lastrummet

– Jeg har da været heldig, at der kom lidt i trawlet, men det er kun blevet til omkring fem ton på fire dage, det kan næsten ikke betale sig, forklarer han

De cirka fem ton fisk, som FN 462 Jeanne har fisket op i Skagerrak, er blevet solgt via auktionen i Strandby, men til hvilken pris, det ved Peter Husted ikke lige.

– Jeg har ikke lige set, hvad prisen er i dag på kuller, men jeg ved den er faldet. Under alle omstændigheder plejer de at være fair med prisen i Strandby. De plejer at følges ad med Hirtshals og Hanstholm, siger Peter Husth.

Det er ikke kun mængden af fisk, som fiskeren fra Strandby er lettere utilfreds med i øjeblikket. Priserne på brændstof er han ikke begejstret for.

– Jeg mener, den var på 4.80 i går, men den har været helt oppe på 4.90 literen, så det kryber der op ad. Der skal fanges nogle store mængder fisk, med de brændstofpriser, hvis det hele skal løbe rundt, siger Peter Husth.

Skat slår fast: Udenlandske fartøjer skal også betale CO2-afgift

Skat har opdateret sin vejledning om CO2-afgiften og slår her fast, at udenlandske fartøjer i alle tilfælde skal betale CO2-afgift, når de tanker i...

Skat slår fast: Udenlandske fartøjer skal også betale CO2-afgift

Skat har opdateret sin vejledning om CO2-afgiften og slår her fast, at udenlandske fartøjer i...