Småt med hesterejer til små priser

Det er småt med hesterejer ved den jyske vestkyst for tiden, og priserne er små

Det fortæller Niels Henrik Bøndergaard fra RI 93 Avance.

Da Fiskeri Tidende fanger ham på telefonen, befinder han sig fem sømil fra land i området mellem Blåvand og Vejers, syd for Hvide Sande.

Godt 240 kilo er det blevet til efter 20 timer på havet, og han forventer, at rejerne i snit kan sælges for 30 kroner kiloet. Rejerne landes i Hvide Sande, og herfra sendes de videre til Rømø for at blive sorteret.

– Det er ikke noget, man bliver millionær af lige i tiden, men tiden går da med det, og det skal vel være skidt, før det bliver godt, siger han.

Fiskeriet efter hesterejer ved vestkysten er typisk bedst om foråret. Det kan også være godt om efteråret, men altså ikke i år.

Tidligere på efteråret fiskede Niels Henrik Bøndergaard og RI 93 Avance efter rødspætter. Om dette fiskeri konstaterer han, at det var småt med havdage i både september og oktober.

– Det var som om, det blæste væk for os. Små skibe skal helst have nogenlunde vejr for at fange noget. Priserne på konsumfisk har været gode i år, men mængderne har været små. Generelt set har det været et dårligt år – det har det vist været for de fleste, siger han.

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at mindske CO2-udledningen

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at...