Brislingefiskeriet er eventyrligt godt

S 549 har været på brislingefiskeri syd for Hvide Sande, og der meldes om historisk gode fangster

Vi har aldrig oplevet noget lignende. Det er helt vildt.

Sådan lød det fra Steffan Slot Søgaard og Søren Mose Sørensen, der er skippere på S 549 Stefanie, da de kom i land mandag morgen efter at have været på havet efter brisling.

For det havde ikke krævet mere end to slæb af fylde den mere end 200 ton store last.

– Jeg har fisket i 42 år, og de sidste 20 år har været med trawl. Jeg har aldrig set så mange fisk før, og det er nogle store fine brislinger, sagde Søren Mose Sørensen.

Fiskeriet fandt sted 80-90 sømil sydvest for Hvide Sande, og fiskene blev landet i Hvide Sande, hvor de blev hentet af lastbiler fra FF Skagen.

De to skippere konstaterede samtidig, at det bliver en meget kort brislingesæson i år, for kvoten står slet ikke mål med de store mængder fisk, der er på havet.

– Vores kvote er på 1.000 ton, så som det ser ud nu, så ender vi med at fange hele kvoten på ti slæb, sagde Søren Mose Sørensen.

De øvrige industrifiskere i Hvide Sande meldte mandag ligeledes om meget store fangster af brisling.

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at mindske CO2-udledningen

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at...