FN 81 Christina Kjær: Tager det stille og roligt

Skipper Brian Valentin har ikke travlt i øjeblikket, da han prioriterer sit helbred over fiskeri

Skipper og ejer af trawleren FN 81 Christina Kjær, Brian Valentin, har taget det stille og roligt siden nytår. Han tager ikke ud på de lange ture i øjeblikket af hensyn til sit helbred, men han kommer dagligt ud på Kattegat for at fiske efter jomfruhummer.

– Jeg tager et træk om dagen, og når fangsten er om bord ved 13-tiden, så vender jeg tilbage til Læsø. Jeg tager det meget stille og roligt, fortæller Brian Valentin.

I øjeblikket sejler Brian Valentin madpakkesejlads, men planen er, at han snart kan bruge flere timer om bord på kutteren.

– Jeg vil gerne være mere ude. Det skal man også med den her størrelse båd, men det skal nok komme. Det bliver også nemmere og mindre stressende, når vi kommer til at være to om bord igen. Jeg har fundet en mand, men han venter svar på, om han er smittet med corona. Så indtil da må jeg sejle alene, siger han

Det er begrænset, hvor meget man kan få i lastrummet, når der ikke bliver fisket dagen lang. Men skipper Brian Valentin er nu egentlig meget tilfreds med den mængde jomfruhummer, han kan tage med i land.

– I går blev det til 110 kilo jomfruhummer, hvor cirka 75 kilo af dem var store. Det er jeg er godt tilfreds med, især fordi vejret bød på noget halv frisk vind, forklarer han.

Lasten af jomfruhummere afsætter Brian Valentin altid til Læsø Fiskeindustri. I øjeblikket får han cirka 80 kroner kiloet, hvilket er en pris, han er ganske tilfreds med.

– Jeg ved, de bliver solgt dyrere i butikkerne. Men der er jo mange led i kæden, der alle skal have penge for deres arbejde.

Danmarks Fiskeriforening indtog Foodexpo i Herning

Naturligvis var der lækre fisk på programmet, da Danmarks Fiskeriforening indtog Hal F i Messecenter Herning

Danmarks Fiskeriforening indtog Foodexpo i Herning

Naturligvis var der lækre fisk på programmet, da Danmarks Fiskeriforening indtog Hal F i Messecenter...