HG 281 Elin: Fornuftigt med havtasker i norsk farvand

Årstiden taget i betragtning, så har det været et fornuftigt fiskeri lyder det fra HG 281 Elin

HG 281 Elin har været på blandet fiskeri i den norske del af Skagerrak, da vi fanger skipper Thomas Kolind på telefonen

Han fortæller, at årstiden taget i betragtning har fiskeriet været ganske fornuftigt.

– Vi plejer mest at fange kuller og torsk, når vi fisker konsum, men denne gang er det mest havtasker, vi har med i land. Til gengæld var vi så uheldige at sætte et trawl til i går. Det var ret irriterende, siger han.

Thomas Kolind fortæller, at man også vil forsøge sig med fiskeri efter jomfruhummere i den sydligere del af Skagerrak, inden turen går mod havnen i Hirtshals.

Priserne på både fisk og skalddyr er ganske fornuftige.

– I denne uge har priserne godt nok fået et lille nøk nedad, men generelt kan vi godt mærke, at der er blevet åbnet op igen på restauranterne rundt om i Europa, siger Thomas Kolind.

Besætningen om bord på HG 281 Elin består foruden skipperen af to mand og en lærling, og der er to hold tilknyttet fartøjet, som skiftes til at være på havet en uge ad gangen.

Det er planen at rigge om til industrifiskeri, når tobissæsonen begynder til april.

– Sidste år fiskede vi tobis ved England og Skotland. Det var noget skidt. Det lyder til, at kvoten i år kommer til at ligge i område to (langs den danske vestkyst, red.). Det krydser vi fingre for bliver bedre, siger Thomas Kolind.

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at mindske CO2-udledningen

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at...