L 654 Pia Glanz: Vi bør sætte hårdt mod hårdt overfor Norge

John Christensen er meget bekymret for, at der endnu ikke er indgået en aftale med Norge om fiskerimulighederne i norsk farvand

2022 har været et vanskeligt år pga. meget høje brændstofpriser og lave kvoter på en række vigtige arter i kølvandet på Brexit og som følge af kvotereduktioner i øvrigt.

Sådan lyder det fra John Christensen, der har konsumtrawleren L 654 Pia Glanz, som fisker fra Thyborøn.

Han glæder sig over, at der bliver mulighed for at fange flere torsk næste år, men han mener, at kvoten på sej burde være hævet markant mere, end den bliver, og så er han meget bekymret for, at der endnu ikke er indgået en aftale med Norge om fiskerimulighederne i norsk farvand.

I norsk farvand er det især fiskeriet efter kulmule, der er vigtigt for John Christensen og L 654 Pia Glanz.

– Jeg håber, at der er nogle politikere, som for alvor tager fat om problemet med Norge. Jeg mener, man bør lukke for tilførslen af fisk fra Norge til de danske auktioner, mens det her står på. Hvis vi gør det, så er jeg sikker på, at der hurtigt kommer en aftale på plads, for de er totalt afhængige af at kunne afsætte fisken til de danske auktioner, siger John Christensen.

Han er også uforstående overfor, at selv om biologerne fra ICES anbefalede en forhøjelse af kvoten på kuller med 160 procent, så besluttede EU-politikerne, at den kun skulle hæves med 30 procent.

– Det er selvfølgelig positivt, at man hæver kvoten på torsk næste år, men der er lang vej endnu med de fartøjer, vi har, før vi kan udnytte kapaciteten og fiske fornuftigt, siger John Christensen.

Thyborøn Trawldoor erhverver færøske Rock Trawl-doors

Thyborøn Trawldoor har for kort tid siden overtaget den færøske virksomhed Rock Trawldoors. Det skriver det norske medie Fiskerimagasinet. Rock Trawl-doors har længe haft...

Thyborøn Trawldoor erhverver færøske Rock Trawl-doors

Thyborøn Trawldoor har for kort tid siden overtaget den færøske virksomhed Rock Trawldoors. Det skriver...