Der er første gang, at vi forsøger os med rødspættefiskeriet

HM 281 Mercy er på rødspættefiskeri - for første gang

Hvordan fejrer man bedst, at man vandt prisen som Årets Fisker ved fiskerikonferencen?

Man tager da ud og fisker! Eller, det var i hvert fald den løsning, som Henrik Bloch og Anders Hyre Corell valgte. Derfor kan man nu finde trawleren HM 281 Mercy i Skagerrak, hvor brødrene fisker efter rødspætter.

– Vi er jo gode til at omstille os og prøve nyt, og det gør vi også nu. Det er nemlig første gang, at vi forsøger os med rødspættefiskeriet.

– Vi har sat to fisketrawl på, som vi har købt for et års tid siden, så nu er det på tide at det bliver brugt. Derfor valgte vi lige at omstille for en periode, griner Henrik Bloch fra styrehuset på HM 281 Mercy.

Det lader umiddelbart til at have været en god beslutning for brødrene Bloch og Corell at give sig i kast med rødspætterne, selvom det vitterligt er learning by doing for dem.

– Jeg tror, vi følger godt med de andre, der er herude. Jeg tror ikke, vi er helt uduelige til det her fiskeri. Vi har fået godt 300 kilo forskellige fisk i lasten. Der er cirka 150 kilo rødtunger, et par kasser torsk og nogle kasser rødspætter efter ét træk, lyder det fra novicerne i rødspættefiskeriet.

Det er ikke de billige fisk, brødrene har fået hevet ombord. De glæder sig i hvert fald over priserne.

– De billigste rødtunger koster omkring 56 kroner kiloet i dag, hvor de dyreste var på 110. Det var sådan set rigtig fint, at vi havde nogle af dem, lyder det fra trawleren i Skagerrak, der sælger de mange fisk på auktionen i Hanstholm.

Men selvom det umiddelbart går rigtig fint for brødrene med at fiske efter de mere flade fisk, så er alt alligevel ikke helt perfekt ombord på HM 281 Mercy.

– Vi kunne godt tænke os noget mere stabilt vej, men det vi savner mest, det er adgangen til norsk farvand, for så har vi nogle flere muligheder i vores fiskeri.

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene er forsvundet i de indre farvande

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene...