Fiskeriformand blev hædret som “Årets thybo”

Jan N. Hansen blev hyldet for sin indsats i det lokale fiskeri

Det er ikke altid, at fiskeriet får den ros, som erhvervet fortjener. Og derfor er det heller ikke altid sådan, at de personer, der arbejder med området, får den hæder der skal til. Men fredag holdt Thy Erhvervsforum nytårskur, og der udpegede man “Årets thybo”.

Og her fik Jan N. Hansen, formand for Hanstholm Fiskeriforening, den ærefulde titel af “Årets thybo”. Han har nemlig med sit engagement kæmpet for at forbedre vilkårene for de danske fiskere siden han i 2003 overtog posten som formand lokalt.

Det er en flok af forskellige personer og med forskellige baggrund, der gennem årene har fået hæderstitlen. Således gemmer der sig både en organist, flere direktører, en fodboldspiller og en journalist bag titlen. Sidste år var det verdensmesteren i Stand Up Paddle, Casper Steinfath fra Klitmøller, der fik titlen og bogstaveligt talt holdt sig oppe og oven vande for at vinde VM. Lidt på samme vis har fiskeriforeningens formand også holdt sig oppe og oven vande gennem alle årene.

– Du er meget vedholdende, og det er en kæmpe egenskab, sagde Ole Beith, direktør for Sparekassen Thy, der holdt talen for ”Årets Thybo”.

I den forklarede han blandt andet, at Jan N. Hansen dedikeret en stor af sit liv de sidste mange år for fiskerierhvervet.

– Og det at sikre ordentlige holdbare vilkår er vigtigt for erhvervet, men også vigtig for vores egn, sagde han og fortsatte:

– Du har samtidig gjort det med myndighed, bestemthed, en stemme der lyttes til – alt sammen på en god måde. Du er involverende, du sidder ikke bare med, men ønsker indflydelse, lød det.

Og så fik fiskeriforeningsformanden også ros for hans indsats for at udbrede den gode historie om fisk og skabe større forståelse for erhvervet.

– Du gør det samtidig med en lune og et drillende smil bagved, når netop det kræves, lød det fra Ole Beith.

Bundgarnsfiskere har genudsat tonsvis af stenbidere

Selv om de har begrænset deres fiskeri markant, har bundgarnsfiskere på Djursland måttet genudsætte meget store mængder stenbidere

Bundgarnsfiskere har genudsat tonsvis af stenbidere

Selv om de har begrænset deres fiskeri markant, har bundgarnsfiskere på Djursland måttet genudsætte meget...