Fiskerne på Bornholm har i mange år efterspurgt en effektiv indsats mod sælplagen. Gråsælen hærger rundt om Bornholm, og fiskerne oplever dagligt, at fiskene i deres redskaber er blevet ædt, eller skambidt, af grådige gråsæler.
I december 2018 fremlagde seniorforsker Jane Behrens og forsker Lotte Kindt-Larsen, DTU Aqua, den nyeste viden for de bornholmske fiskere, og det var skræmmende fakta, der kom frem på mødet. Ikke nok med, at gråsælerne æder og skambider fisk, så er de også med til at smitte torsken med en parasit, som sætter sig i leveren.
Derfor har Danmarks Fiskeriforening PO og formanden for Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening, Thomas Thomsen, sammen med Lea Wermelin (S), der er valgt til Folketinget på Bornholm, siden presset på for at få fremtræde for Fødevareudvalget, for at give de folkevalgte politikere et indtryk af, hvor slemt det står til. På mødet var forskere fra DTU Aqua ligeledes med for at fremlægge data fra deres forskning omkring gråsælerne.
– Jeg er glad for, at vi kunne få dette møde i stand. Og det var godt, at DTU Aqua var med til at fremstille fakta og data. Der var heller ingen spørgsmålstegn ved de fakta og data, som DTU Aqua præsenterede for Fødevareudvalget. Nu er håbet, at der kommer til at ske noget, fortalte Thomas Thomsen efter mødet.
Optimistisk formand
Formanden for Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening ser efter mødet med mere positive briller på problematikken omkring gråsælernes hærgen. Og det er også ved at være sidste chance, hvis man vil redde det kystnære fiskeri omkring Bornholm.
– Det var et positivt møde, og jeg er mere optimistisk nu. Nu har vi haft mange møder med politikere, og jeg ser det som en snebold, som vi bliver ved med at skubbe til, og som vi håber meget snart kommer til at rulle hurtigt ned ad bjerget, lød det fra Thomas Thomsen, som fortsatte:
– Vi fik fortalt politikerne, at det er 11. time nu, hvis vi skal have gjort noget ved problemet. Vi siger ikke, at gråsælerne skal udryddes, men vi har brug for en intensiv regulering af gråsælerne, så bestanden kommer ned på ca. 10.000 individer, eller sagt på en anden måde: Så der er plads til både en sund bestand af sæler, fisk, og fiskere, lød opfordringen fra Thomas Thomsen.
Ingen kompensation
Under sælmødet på Bornholm i december blev der fra de fremmødte fiskere ytret ønske om en form for kompensation for de tab, som sælerne påfører dem. Og for lokalforeningsformanden var det da også uforståeligt, at der ikke er sket noget på det område herhjemme endnu.
– Jeg kan ikke forstå, at kystfiskerne ikke for længst har fået en eller anden form for kompensation for deres tab. Det får kystfiskerne i vores nabolande. I Danmark er der ikke tradition for at kompensere for vildtskader. Til trods for den tradition har staten alligevel valgt at kompensere for skader forårsaget af krondyr og ulve. Jeg siger ikke, at landmænd og fåreavlere ikke skal have erstatning for deres tab, men at fiskerne også skal kompenseres for deres tab. Tab som kunne havde været væsentlig mindre, hvis der fra politisk side var grebet ind over for den voksende bestand af sæler, sagde Thomas Thomsen.
Ingen virkning
For to år siden blev der givet tilladelse til at oprette et sæljægerkorps på Bornholm, som fik lov til at skyde 40 gråsæler om året. Det har desværre ikke haft den store effekt.
– Vi kan nu efter to år med ordningen konstatere, at det ikke har nogen virkning. Der er kun skudt en sæl. Da det er staterne omkring Østersøen, som har fredet gråsælerne, så er det også deres ansvar at bringe bestanden ned på et niveau hvor der er plads til både sæler, fisk og fiskere. Dette er ikke en opgave, som fiskere og jægere, som i øvrigt skal passe deres arbejde, magter, lød det fra Thomas Thomsen.
