Årets Praktikplads: En virkelig god hyre

FN 462 Jeanne løb med titlen som Årets Praktikplads 2019

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd har igen i år kåret Årets Praktikplads. Det skete i forbindelse med fredagens uddeling af Blå Bevis. 

Og det blev FN 462 Jeanne, som løb med sejren, og fik følgende roser med på vejen. 

I indstillingen stod der:

  • Det er en virkelig god hyre, hvor du som ny elev kommer ud til en båd, hvor hele besætningen prøver at vise dig alt og sætte dig ind i tingene så godt som muligt
  • Du får vikeligt lov til at arbejde selvstændigt, hvis de mener du er klar
  • Det er et sted, hvor de er der for dig hele tiden og ikke bare ser dig som en elev, der bare skal arbejde, men de tager dig ind som en del af familien
  • De 2 år jeg har haft ombord har været 2 år hvor jeg har udviklet mig meget som fisker og som person
  • Jeg vil gerne anbefale denne læreplads til andre elever, da det er et sted de tager hånd om dig, lige meget hvor du kommer fra, eller hvad du har af problemer.
  • Et sted hvor de viser dig, at alt er muligt, hvis du selv vil det – du har alle muligheder her ombord.

Skipper Peter Vadsager Husth tog i mod prisen, som blev overrakt af Fiskeriminister Mogens Jensen. Også eleven Patrick Egede Pedersen var med, som skipper i dagens anledning havde taget en ekstra gave med til: Et vaffeljern og et vækkeur.

Fiskeri Tidende ønsker stort tillykke.

Bøgsted: CO2-afgift på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Kristian Bøgsted havde onsdag skatteministeren i folketingssalen, fordi han mener, at en CO2-afgiften på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Bøgsted: CO2-afgift på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Kristian Bøgsted havde onsdag skatteministeren i folketingssalen, fordi han mener, at en CO2-afgiften på fiskeriet...