Store reduktioner i Østersøen

Store reduktioner på torsk og sild i Østersøen samt lukkeperiode for torskefiskeri i vest i 2020 blev resultatet af Ministerrådsmødet

Fiskeriminister Mogens Jensen (S) og hans kollegaer i EU’s Ministerråd har natten til tirsdag afsluttet forhandlingerne om næste års TAC/kvoter for Østersøen. På trods af at forhandlingerne endte med, at reduktionerne i næste års TAC/kvoter i Østersøen ikke blev helt så store, som EU-Kommissionen havde lagt op til i deres forslag, er der stadig tale om store reduktioner på især torsk og sild.

Torsk
For torsk i den vestlige Østersø endte næste års TAC på 3.806 tons, hvilket svarer til en reduktion på 60 procent i forhold til fiskerimulighederne i 2019. 

Derudover genindfører man lukkeperioden for torskefiskeri i område 22 og 23 i februar og marts. I område 24 er direkte fiskeri forbudt hele året, mens der vil være undtagelser for fartøjer under 12 meter, der fisker med passive redskaber. I juni og juli måned 2020 er det forbudt at fiske på kvoten.

TAC i den østlige Østersø bliver på 2.000 tons, hvilket svarer til en reduktion på 92 procent. Torsk i den østlige Østersø kan udelukkende fanges som bifangst i 2020.

Sild
Sildefiskeriet bliver ligeledes kraftigt reduceret i 2020. Således er TAC for sild i den vestlige Østersø blevet reduceret med 65 procent, så den samlede TAC næste år lyder på 3.150 tons. I den centrale Østersø blev TAC reduceret med 10 procent, så der næste år kan fanges 153.384 tons.

 

Danmarks Fiskeriforening indtog Foodexpo i Herning

Naturligvis var der lækre fisk på programmet, da Danmarks Fiskeriforening indtog Hal F i Messecenter Herning

Danmarks Fiskeriforening indtog Foodexpo i Herning

Naturligvis var der lækre fisk på programmet, da Danmarks Fiskeriforening indtog Hal F i Messecenter...