Fiskerikvoter for Østersøen: Den forkerte kurs

EU-Kommissionens forslag til næste års fiskerikvoter i Østersøen er et unødvendigt hårdt slag for mange danskere fiskere

EU-Kommissionen præsenterede fredag den 30. august sit forslag til fiskerikvoter for Østersøen 2020, og det er barsk læsning for dansk fiskeri.

For alle de bestande, som har betydning for dansk fiskeri, af torsk, sild, brisling, rødspætte og laks, foreslår Kommissionen, at EU’s fiskeriministre vedtager at reducere kvoterne for 2020 sammenlignet med 2019.

– I lyset af den biologiske rådgivning er Kommissionens forslag for visse arter ikke overraskende. Men for torsk og sild i den vestlige del af Østersøen har Kommissionen sat den forkerte kurs og er gået længere end biologisk nødvendigt, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.

Danmarks Fiskeriforening efterlyser, at man ved kvotefastsættelsen lever op til forpligtelserne i EU’s fælles fiskeripolitik om at sikre økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed. Kommissionens forslag vil slå grundlaget for mange fiskere i stykker og især ramme de kystnære fiskere og deres havne hårdt.

 

En unødvendig reduktion for torsk i den vestlige del af Østersøen

Det er særligt Kommissionens forslag for torsk i den vestlige del af Østersøen, som skaber stor frustration i fiskeriet. Kommissionen går længere end den biologiske rådgivning og foreslår en reduktion af kvoten i 2020 med hele 68 pct. i forhold til 2019.

– For i år fik vi en stigning i kvoten på 70 pct., og nu foreslås det, at kvoten skal reduceres med 68 pct. Det er ikke til at leve med disse yo-yo-kvoter, som hverken kommer fiskerne eller torskebestanden til gode, siger Kim Kær Hansen, næstformand i Danmarks Fiskeriforening.

 

Forslag om lukkeperiode trækker tæppet væk under fiskeriet

Ydermere er forslaget om den drastiske kvotereduktion kombineret med et forslag om en lukkeperiode for torskefiskeriet i årets første 3 måneder – et forslag, som vurderes ikke at have en effekt på bestandens udvikling.

– Vi forstår ikke Kommissionens forslag. Det giver ikke mening, at fiskeriet skal lukkes i nogle af de vigtigste måneder for fiskerne. Torsken i den vestlige Østersø har det godt – faktisk bedre end de har haft det de sidste 10 år. Det er ikke rimeligt at indføre en sådan begrænsning uden et sagligt grundlag. Man kan godt undre sig over, hvorvidt der i EU-Kommissionen er tænkt over de vidtrækkende negative konsekvenser for fiskeriet, som forslaget har, siger Kim Kær Hansen.

 

En fejlslagen torskeforvaltning

Både for torsk i den østlige del og for torsk i den vestlige del af Østersøen er vurderingen, at fiskerierhvervet skal betale prisen for flere års fejlagtig fiskeriforvaltning.

– EU har nu over flere år bestræbt sig på at forvalte torsk i Østersøen efter ufleksible og firkantede forvaltningsplaner. Det må da give stof til eftertanke at fiskeriets påvirkning af bestanden er så lille, at forvaltningsplanerne ikke virker efter hensigten. Vi har brug for en forvaltning, som inddrager fiskernes viden og også giver plads til fiskeriet, siger Michael Andersen, chefbiolog i Danmarks Fiskeriforening.

Han påpeger også, at det er Danmarks Fiskeriforenings anbefaling at droppe den foreslåede lukkeperiode og fastsætte en kvote for torsk i den vestlige del af Østersøen på niveau med kvoten for 2019. Det vil stadig ifølge den biologiske rådgivning kunne give en positiv bestandsudvikling for torsken.

 

Sild i den vestlige del af Østersøen

Også for sild i den vestlige del af Østersøen er der bekymring over Kommissionens forslag om en reduktion med 71 pct.

– Kommissionens forslag er alt for vidtgående og giver ingen mening. Holder man kvoten på dette års niveau følger det af den biologiske rådgivning, at man kan opnå en vækst i bestanden på 20 pct. – og respektere målene med den fælles fiskeripolitik, siger Svend-Erik Andersen.

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene er forsvundet i de indre farvande

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene...