Ikke mange fiskere kan i en alder af 25 år gå ned i banken og låne penge til et nybygget skib. Men Martin Kynde kunne, og omkring påske ankommer den nye Tove Kynde til Thyborøn.
Det er vel ikke nogen overdrivelse at sige, at vilkårene i fiskeriet var meget bedre for et år siden, da Martin Kynde sammen med Tamme Bolt satte sin underskrift på bestillingen af et nyt skib. Men selvom store tunge skyer lige nu hænger over dansk fiskeri, så er Martin Kynde ikke i tvivl om, at han fortsat skal være fisker og også skipper på eget dæk. Og derfor har han investeret i en nybygning.
– Selvom tingene ser lidt dystre ud lige nu, så er det ikke sådan, at jeg ligger søvnløs om natten. Jeg har derimod den overbevisning, at investering er den rette vej at gå, hvis jeg vil sikre mit fremtidige arbejdsliv som fisker. Som tingene ser ud lige nu, er det nødvendigt, at du er i stand til at omstille dit fiskeri og fiske i forskellige farvande. Fiskebestandene flytter sig, kvotegrundlaget ændrer sig fra år til år, og i det hele taget er vi i fiskeriet påvirket af mange usikkerheder, og det stiller større krav til vores fleksibilitet, lyder det fra Martin Kynde.
Men udfordringer er, som bekendt, til for at blive løst. Og det er efterhånden blevet én af Martins spidskompetencer.
Mentaliteten er altafgørende
Martin Kynde har gennem de seneste 6 år fisket med snurrevod fra træbåden L 232 Tove Kynde. En ældre dame, der er bygget i 1973. For ham vægtede drømmen om et liv som selvstændig højere end ønsket om moderne faciliteter. Blot 20 år gammel købte han fartøjet sammen med Tamme Bolt. Og for ham blev den gamle lyseblå træbåd det springbræt, der kunne indfri drømmen om en nybygning.
Ikke mange ville som Martin kunne se en fornuftig forretning i at købe en gammel træbåd fra 1973. Hvis man ser bort fra det åbenlyse idylliske billede af den fine træbåd, der sejler i blikstille vand en varm sommerdag, og i stedet ser på dansk fiskeri med mere realistiske briller, så er den aldrende træbåd udfordret på mange måder.
Ikke alene er L 232 Tove Kynde ikke egnet til at fiske i hårdt vejr eller særlig robust, men derudover mangler den gamle træbåd også mange af de moderne faciliteter, som er med til at sikre, at mandskabet ombord har gode arbejdsforhold.
Lad os sige det, som det er: Det kræver en særlig vilje at være en del af besætningen om bord på Tove Kynde. Men trods manglen på moderne faciliteter ombord har Martin Kynde sammen med sit mandskab formået at fiske kvalitetsfisk, der er i lige så høj kurs som de fisk, der landes fra de nybyggede fartøjer med bl.a. større lastrum og bedre muligheder for at køle fisken. Hans motto har altid været kvalitet frem for kvantitet. Og det udgangspunkt lønner sig.
Derfor er han nu også klar til at gå skridtet videre og fiske fra et større og topmoderne skib.
Stabile fremtidsudsigter
For cirka et år siden blev underskriften nemlig sat, og det nye skib bestilt. Et skib, der på alle måder kan leve op til et fiskeri med op- og nedture. Og selvom udsigterne lige nu ikke er specielt gode, så er Martin Kynde optimistisk omkring investeringen.
– Det har altid gået op og ned i dansk fiskeri, og det vil nok også blive ved med, men overordnet så mener jeg, at der er gode muligheder for at skabe en sund forretning i dansk fiskeri for dem, der vil det. Men der skal arbejdes for sagen, siger den unge skipper, der ikke lægger skjul på, at han ser frem til, at han og besætningen fremover får nogle bedre arbejdsforhold ombord:
– At få et nyt skib giver en ro omkring fremtiden, forstået på den måde, at vi får nogle bedre arbejdsforhold og et mere driftssikkert skib, og det ser jeg virkelig frem til. Han ser det dog langt fra som noget negativt, at han med Tove Kynde har haft flere udfordringer end de fleste andre unge fiskeskippere.
Den gamle trækutter fra 1973 har givet Martin Kynde forståelse og indsigt i, hvordan tingene fungerer, og erfaring til at handle, når tingene ikke lige gik efter bogen. Martin Kynde er ikke sådan lige at slå ud.
Under en erfaren fisker-vinge
Martin Kynde har en ro og en tro på fiskeriet, som primært kun ses hos de mere garvede fiskere. Hans plejefar og hans morfar har begge fisket, men Martin Kynde har ikke haft mulighed for at indfri skipperdrømmen via et generationsskifte.
Og netop her bliver det tydeligt at se, hvor stor en betydning det har, når de mere erfarne fiskere tager de unge med og giver dem mulighed og chancen for at vokse med opgaven.
Som elev på Fiskeriskolen kom Martin Kynde i lære hos Tamme Bolt, og det møde blev afgørende for hans fremtid som fisker. For ikke alene har Tamme Bolt gennem årene fungeret som mentor og sparringspartner for Martin Kynde. Han har også turdet investere i Martin Kynde.
– Der er ingen tvivl om, at årsagen til at jeg står her i dag, og har opnået det resultat, som jeg har, skal findes i den sparring og det samarbejde, jeg har haft med Tamme gennem årene, fortæller Martin Kynde.
Optimisme smitter
Han fremhæver, at særligt Tamme Bolts evne til at turde tænke anderledes, og hans optimistiske tilgang til fiskeriet har været medvirkende til, at han selv har turdet satse stort på fiskeriet:
– Da jeg besluttede mig for at blive selvstændig og investere i fiskeriet, ville jeg rigtigt gerne have Tamme med. Ikke så meget på grund af økonomien, det skulle jeg nok få løst, men på grund af hans erfaring og hans input. Og ikke mindst gav hans tro på projektet mig en sikkerhed om, at det var den rigtige vej at gå. Jeg har altid været typen der gik mine egne veje, men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at uden Tammes tillid, opbakning og støtte, var jeg ikke nået hertil, hvor jeg er i dag.
Man smider ikke guld på kajen
Tamme Bolt selv er dog heller ikke sen til at påpege, at samarbejdet med Martin Kynde også har bidraget med meget positivt for ham. For at være med til at udvikle og støtte en driftig ung fisker, giver noget på den lange bane:
– Allerede da Martin var i lære hos mig, kunne jeg se, at der var et kæmpe potentiale i ham som fisker. Han havde tydelig passion for fiskeriet, og han viste stor interesse for de administrative ting, og det bekræftede mig i, at han havde den rigtige mentalitet. Jeg kommer selv fra en fiskerfamilie, og min far har altid fungeret som mentor og sparringspartner for mig, fortæller Tamme Bolt.
Men tiderne har ændret sig, og i dag er det langt fra alle, der vokser op i en fiskerfamilie, som selv ønsker en fremtid som fisker. Tamme Bolt mener derfor også, at det er nødvendigt, at man skaber gode forhold for de unge fiskere, der kan og vil fiskeriet, hvis fiskeriet fortsat skal udvikles i en positiv retning. Hvem siger, at fiskeriet automatisk skal gå i arv fra far til søn? Hvorfor ikke lade det gå fra Tamme til Martin, spørger den garvede fiskeskipper:
– Mine sønner har ikke fiskeblod i sig som Martin har det, og de ønsker ikke en fremtid, hvor de skal være på havet. Hvis de med tiden ønsker at træde ind i virksomheden, bliver det med en administrativ funktion. Derfor har rederiet brug for unge kræfter som Martin, der elsker at være på vandet. Martin og jeg er lidt den samme støbning, og da han udtrykte et ønske om at få fod på eget dæk, vidste jeg, at jeg gerne ville være en del af det projekt!
Ingen fiskeskipper med respekt for sig selv smider guld på kajen. Og det gjorde Tamme Bolt heller ikke. Han besluttede at investere økonomisk og personligt i Martin Kyndes fremtid. En beslutning Tamme Bolt ikke siden har fortrudt. For hvis dansk fiskeri skal videreudvikles og fortsat have positive fremtidsudsigter, bør fiskeriet videreføres af dem, der har hjerte, passion og evnerne til at drive et fremtidssikret fiskeri.
