Ændring af vilkår for fiskeri af visse industriarter

Fiskeristyrelsen har udsendt bilag 6-meddelelse om ændring af vilkår for fiskeri af visse industriarter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Fiskeristyresen har udsendt følgende bilag 6-meddelelse om ændring af vilkår for fiskeri af visse industriarter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat:

Med virkning fra og med den 3. juli 2020 gælder følgende vilkår for fiskeri af visse industriarter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

Fiskeri af brisling og sperling i Nordsøen
Fartøjer, der fisker brisling og/eller sperling i Nordsøen må maksimalt have 30% bifangst af andre kvoterede arter pr. landing. Hvis denne bifangstgrænse overskrides på 2 på hinanden følgende landinger, eller 3 gange i alt, eller hvis bifangsten af andre kvoterede arter i en enkelt landing overskrider 40%, må fartøjet ikke udøve nogen form for fiskeri i 15 dage umiddelbart efter den seneste landing. Såfremt vilkåret ikke overholdes, medfører det inddragelse af fartøjets industritilladelse med tilsvarende fradrag af årsmængder. Efter enhver periode på minimum 15 dage, hvor fartøjet ikke har udøvet fiskeri, medregnes tidligere fangstrejser med overskridelse af de anførte bifangstgrænser ikke.

Der indføres et fixpunkt for udnyttelsen af sildebifangstkvoten i Nordsøen (HER/4CXB7D) på 4.000 tons. Når fixpunktet på de 4.000 tons foretages der en vurdering af om bifangstprocenterne skal justeres.

Fiskeri af brisling i Skagerrak og Kattegat
Fartøjer, der fisker brisling i Skagerrak og Kattegat, skal være optaget på licensliste nr. 9900 ”Særlig tilladelse til fiskeri af industriarter i Skagerrak og Kattegat”, og må maksimalt have 35 % bifangst af andre kvoterede arter pr. landing. Hvis denne bifangstgrænse overskrides på 2 på hinanden følgende landinger, eller 3 gange i alt, eller hvis bifangsten af andre kvoterede arter i en enkelt landing overskrider 45%, må fartøjet ikke udøve nogen form for fiskeri i 15 dage umiddelbart efter den seneste landing. Såfremt vilkåret ikke overholdes, medfører det inddragelse af fartøjets industritilladelse med tilsvarende fradrag af årsmængder. Efter enhver periode på minimum 15 dage, hvor fartøjet ikke har udøvet fiskeri, medregnes tidligere fangstrejser med overskridelse af de anførte bifangstgrænser ikke.

Fiskeri af sperling i Skagerrak og Kattegat
Fartøjer, der fisker sperling i Skagerrak og Kattegat, skal være optaget på licensliste nr. 9900 ”Særlig tilladelse til fiskeri af industriarter i Skagerrak og Kattegat”, og må maksimalt have 30% bifangst af andre kvoterede arter pr. landing. Hvis denne bifangstgrænse overskrides på 2 på hinanden følgende landinger, eller 3 gange i alt, eller hvis bifangsten af andre kvoterede arter i en enkelt landing overskrider 40%, må fartøjet ikke udøve nogen form for fiskeri i 15 dage umiddelbart efter den seneste landing. Såfremt vilkåret ikke overholdes, medfører det inddragelse af fartøjets industritilladelse med tilsvarende fradrag af årsmængder. Efter enhver periode på minimum 15 dage, hvor fartøjet ikke har udøvet fiskeri, medregnes tidligere fangstrejser med overskridelse af de anførte bifangstgrænser ikke.

Der indføres et fixpunkt for udnyttelsen af sildebifangstkvoten i Skagerrak og Kattegat (HER/03A-BC) på 2.500 tons. Når fixpunktet på de 2.500 tons foretages der en vurdering af om bifangstprocenterne skal justeres.

Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1461 af 15. december 2019, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft den 3. juli 2020 og er gældende til og med 31. december 2020 med mindre andet meddeles.