Sild og brisling i Østersøen er nu MSC-certificeret

Stort fiskeri i Østersøen kan nu pryde sig med blå bæredygtige fisk, da det er blevet MSC-certificeret

Fiskeriet efter sild og brisling i den centrale og østlige Østersø er blevet certificeret som bæredygtigt og er nu en del af MSC-programmet.

Fiskeriet lever op til de skrappe krav i MSCs standard, hvilket indebærer at bestandene er levedygtige og at fangstmetoderne kun har en minimal indflydelse på havmiljøet.

– Det føles godt at endelig være i havn med certificeringen. Vi har været igennem en lang og meget grundig vurdering, hvor vi har indsamlet data og videnskabeligt grundlag for at kunne vise, at vi lever op til MSCs standard, siger Esben Sverdrup-Jensen, adm. direktør i Dansk Pelagisk Producentorganisation, og direktør i Danmarks Fiskeriforening er enig:

– Dansk fiskeri er bæredygtigt, og størstedelen af fiskeriet er MSC-certificeret. At der nu kommer endnu en fisk i den grønne familie er en god nyhed for både fiskerne og for vores farvande og fisk.

Fiskeriet efter sild og brisling foregår primært med flydetrawl og snurrevod, der er ingen påvirkning af havbunden og kun meget små bifangster af andre fisk, fugle eller havpattedyr. Der er dog særlige krav til fiskeriet om at demonstrere, at der ikke fanges nogle marsvin, da marsvinet er stærkt truet i nogle af de områder, hvor fiskeriet finder sted.

– Vi er utroligt glade for at få dette fiskeri med i vores program. Både fordi det nu lever op til vores krav for bæredygtighed, og fordi det viser, at det er muligt at fiske bæredygtigt selv i et område, der er så presset som Østersøen, siger Ole Schmidt, landechef for MSC i Danmark. 

Fiskeriet er især vigtigt for svenske fiskere, men det spiller også en vigtig rolle i Danmark, ikke mindst fordi størstedelen af fangsten landes i danske havne. Her bliver fiskene brugt til forarbejdning på fabrikker i Danmark, hvor de bliver til foder – bl.a. til dambrug.
 
Alle fiskerier, der bliver MSC-certificerede er bæredygtige, og der stilles krav til bestandens levedygtighed, til fiskeriets påvirkning af omgivelserne samt til forvaltningen. Desuden er der ofte indbygget krav om yderligere forbedringer, hvilket også er tilfældet her, hvor der bl.a. er krav om styrket rapportering af fangstmængderne
 
Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene er forsvundet i de indre farvande

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene...