Den vestlige Østersø-torsk er igen nedvurderet

Endnu engang nedslående rådgivning fra ICES for torsk i Østersøen

ICES – Det Internationale Havundersøgelsesråd – offentliggjorde fredag den 29. maj rådgivningen for fiskeriet i Østersøen i 2021.

For torsk blev det endnu engang nedslående læsning for de danske fiskere og for Danmarks Fiskeriforening. For torsk i den østlige Østersø anbefaler ICES igen en nul-kvote, og for torsk i den vestlige Østersø lyder rådgivningen, at der maksimalt må fanges 5.960 tons i 2021, inklusiv det rekreative fiskeri.

Det er ganske vist en fremgang i forhold til TAC for 2020, som endte på 3806 tons i den vestlige Østersø. Men det er en tilbagegang i forhold til den rådgivning, som ICES præsenterede for et år siden, hvor der måtte fiskes 7.245 tons torsk i den vestlige Østersø – også inklusiv det rekreative fiskeri.

– ICES har igen nedvurderet en af de vigtigste arter i Østersøen, nemlig torsken. Bestanden er i fremgang, som de også selv siger. Alligevel er de kommet frem til en lavere rådgivning i forhold til sidste år. De 5.960 tons er inklusiv 1.315 tons til det rekreative fiskeri. Det vil sige, at der er 4.635 tons tilbage til det kommercielle fiskeri i den vestlige Østersø, siger chefkonsulent i Danmarks Fiskeriforening, biolog Michael Andersen.

Rykker mod øst

I sommeren 2019 lukkede EU-Kommissionen fra den ene dag til den anden for fiskeriet efter torsk i område 24. Det er et kæmpe problem, når det viser sig, at den vestlige torsk rykker mod øst.

– Den vestlige torsk rykker længere mod øst ind i område 24. Fra Danmarks Fiskeriforenings side er det en prioritet, at vi får adgang til fiskeri i område 24, samt at vi får fjernet lukkeområder og lukkeperioder, siger Michael Andersen.

Endnu en nul-kvote

Torsk er ikke den eneste art, hvor ICES anbefaler en nul-kvote. Også for sildefiskeriet i den vestlige Østersø lyder anbefalingen på nulfangst i 2021.

– Det siger sig selv, at en nul-kvote er et problem for de danske sildefiskere samt filetfabrikkerne. De står over for nogle meget store udfordringer i og med, at det nu er tredje år i træk, at ICES anbefaler en nul-kvote i sildefiskeriet i den vestlige Østersø, siger Michael Andersen.

For sild i den centrale del af Østersøen, område 25-29 og 32, lyder anbefalingen for sildefiskeriet i 2021 på 111.852 tons.

Tobis-fiskerne håber på varmere vejr

Man siger, at ligusterhækken skal være sprunget ud, før det er værd at fiske tobis, konstaterer Thyborøn-fiskernes formand

Tobis-fiskerne håber på varmere vejr

Man siger, at ligusterhækken skal være sprunget ud, før det er værd at fiske tobis,...