Der er ingen tvivl om, hvor dansk erhvervsfiskeri henter størstedelen af omsætningen. Ud af den samlede bruttoomsætning på lidt over 3,2 mia. kr. i 2019 hentede fiskerne knap 1,9 mia. kr. fra Nordsøen i 2019. Eller sagt med andre ord: 60 procent af bruttoomsætningen i dansk erhvervsfiskeri kom fra Nordsøen. Skagerrak tegnede sig for 520 mio. af den samlede bruttoomsætning, mens der i Kattegat blev landet fisk for 183 mio. kr. I den vestlige Østersø kunne fiskerne glæde sig over en bruttoomsætning på 121 mio. kr., mens der i den østlige Østersø blev landet fisk for 84 mio. kr.
Årstidens indflydelse
Lige som der er forskel på de danske fiskeres bruttoomsætning i de forskellige farvande, er der også forskel på omsætningens størrelse alt efter, hvilken årstid det er.
I første kvartal 2019 havde de danske fiskere en bruttoomsætning på 884 mio. kr., mens det faldt i andet kvartal til 700 mio. kr. Her var det konsumfiskerne, der oplevede en stor nedgang – fra 722 mio. i første kvartal til 481 mio. i andet kvartal. For industrifiskerne var det med omvendt fortegn, idet de i første kvartal havde en bruttoomsætning på 161 mio. kr., mens den så steg til 219 mio. i andet kvartal.
Det bedste kvartal overordnet set var tredje kvartal, hvor fiskerne omsatte fisk for 928 mio. kr. Derefter gik det igen den anden vej, og fjerde kvartal endte med en bruttoomsætning på 739 mio. kr.
Konsumfiskerne havde åbenbart svært ved at finde fisken i andet kvartal 2019. For de gik fra 72.884 tons fisk i første kvartal til 30.428 tons i andet kvartal. Og hvor første kvartal var den bedste periode for konsumfiskerne med 722 mio. i omsætning, var andet kvartal det dårligste med 481 mio. kr.
Industrifiskeret havde deres bedste kvartal rent omsætningsmæssigt i tredje kvartal. Her landede de fisk for 229 mio. kr. I fjerde kvartal faldt bruttoomsætningen til 127 mio. kr. for industrifiskerne.
For alle fire kvartaler omsatte konsumfiskerne for 2,5 mia. kr., mens industrifiskerne landede fisk for 737 mio. kr. i 2019.
Størst i nord
Det kommer nok ikke som den store overraskelse, at de største danske fiskerihavne ligger i det nordlige Jylland og vestover mod Thyborøn.
Skagen Havn blev topscorer i 2019 med landinger for 1.042 mio. kr. Herefter fulgte Hanstholm Havn med 822 mio. kr. På tredjepladsen kom Thyborøn havn med landinger af fisk til en værdi af 728 mio. kr. I Hirtshals Havn, som kom ind på fjerdepladsen, manglede de ikke meget i at nå en halv mia. kr. idet de nåede op på landede fisk til en værdi af 496 mio. kr.
Esbjerg Havn, der engang var Danmarks største fiskerihavn, er noget længere nede af listen. Her blev der i 2019 landet fisk for 14 mio. kr.
På Langeland blev der i 2019 landet fisk for 34 mio. kr. som fordelte sig med 11 mio. i Spodsbjerg og 23 mio. kr. i Bagenkop.
På Bornholm blev der i Nexø landet fisk for 42 mio. kr. mens der i Østerby på Læsø blev landet for 45 mio. kr.
Se den seneste udgave af Fiskeri i Tal her
Nettoeksport
For dansk fiskeri samlet set var der igen i 2019 tale om nettoeksport af fisk og skaldyr. Der blev eksporteret for knap 28 mia. kr. til hele verden med EU som det største marked. Her afsatte Danmark fisk og skaldyr for mere end 18 mia. kr.
Der blev dog også importeret fisk og skaldyr fra udlandet for knap 21 mia. kr. Fra EU blev der importeret for 4,35 mia. kr., mens vi fra Norge importerede fisk og skaldyr for 6,31 mia. kr. i 2019.
Udgivelsen Fiskeri i tal 2020 bliver sendt ud sammen med Fiskeri Tidende i uge 22.
