Her er Årets Foto 2020

Jens Henriksen vinder prisen Årets Foto for sit fine billede af et stille morgen-fiskeri

Her på Fiskeri Tidende har vi haft en lille fotokonkurrence. Og vinderen er nu fundet. 

Det blev Jens Henriksen med sit fine tåge-foto.

Om det skriver han følgende: 

En bundgarnsfisker sejler gennem den tyste morgentåge. Den 10 HK Sabbs karakteristiske lyd høres vidt omkring sådan en stille morgen i september. Der skal slås pæle til efterårets ålefiskeri.

Og det kunne ikke siges mere rammende. Jens Henriksen vinder, fordi billedet og historien viser noget helt særligt og spiller godt sammen. 

Det viser et gammelt fiskeri i de danske indre farvandet, som er nedarvet gennem generationer. Det viser diversiteten i dansk fiskeri; at der er mange slags grej, fiskefartøjer og fiskere – inklusiv bundgarnsfiskere. Skibet på vej ud i tågen skildrer ensomheden – og giver måske betragteren tanken, at det er et fiskeri, som er på vej til at forsvinde. Således emmer billedet af historie og symbolik, og får tankerne til at vandre, hvilket er en stor kvalitet.    

Samtidig får billedet ros for sine kunstneriske og tekniske kvaliteter. Det er et fotografisk smukt foto taget i en høj aflang beskæring.

Tillykke til Jens Henriksen, og tak til alle for de mange fine billeder, som vi har modtaget i forbindelse med konkurrencen. 

Tobis-fiskerne håber på varmere vejr

Man siger, at ligusterhækken skal være sprunget ud, før det er værd at fiske tobis, konstaterer Thyborøn-fiskernes formand

Tobis-fiskerne håber på varmere vejr

Man siger, at ligusterhækken skal være sprunget ud, før det er værd at fiske tobis,...